Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

204 Chloret er i flere Henseender et mærkeligt Stof. Sit Navn har det af den guulgrønne Farve, hvorpaa det let kjendes; det er halvtredie Gange saa tungt som atmo- sphærisk Luft og kan derfor heldes fra et Glas i et andet paa lignende Maade som Vand. Navnligt udmær- ker det sig ved en meget stor Tiltrækning til Brinten og til Metallerne. En Blanding af Chlorluft og Brint under- gaaer vel ingen Forandring i Mørke, men bliver den udsat for Solskin, eller bringer man en brændende Spaan ind i Blandingen, skeer en voldsom Explosion, som let sprænger Glasset, der indeholder Luftarterne. Der er herved dannet Chlorbrinte, hvis stærke Udvidelse paa Grund af den Varmeudvikling, som ledsagede den che- miske Virkning, foraarsagede Explosionen. Det er aitsaa et lignende Phænomen, som det, vi iagttoge med Knald- luftblandingen (Brint og Ilt), som gav Vanddampe ved sin Forbrænding. 1 almindeligt Dagslys skeer ingen Ex- plosion , men Forbindelsen iværksættes efterhaanden; anvender man ligestore Rumfang Chlor og Brint, vil Chlorets Farve efterhaanden forsvinde ganske; thi Chlor- brinten er farveløs. Vi faae da tillige at see, at Chlor- brinten ved almindeligt Lufttryk netop indtager samme Rumfang som dens Bestanddele, medens der ved flere andre Forbindelser mellem luftformige Stoffer finder en Sammentrækning Sted; saaledes dannes der kun to Rum- fang Vanddampe af eet Rumfang Ilt og to Rumfang Brint. At Sollyset kan indlede Forbindelsen, er interes- sant, fordi vi her møde det første Exempel paa Lysets chemiske Egenskaber. Som vi have seet (S. 23) er Sol- lyset en Blanding af Farverne Rødt, Orange, Guult, Grønt, Blaat og Violet. Men de Farver, som udøve den om- talte Virkning, ere hverken de, som varme meest, nemlig de røde, eiheller de, som lyse meest, nemlig de gule, men derimod de violette. Indeslutte vi nemlig Blandin- gen i et rødt eller guult Glas, indtræder Virkningen ikke;