Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

 205 derimod i et violet paa samme Maade som i et hvidt. Vi kalde derfor de violette Straaler i Sollyset de che- miske, fordi Sollysets chemiske Virkning væsenligt con- centreres i dem; det er ogsaa disse Straaler, som væsen- ligst komme i Betragtning ved Dannelsen af Lysbillederne paa den photographiske Plade. Chlorets Tiltrækning ti] Brinten betinger dets Anvendelse ti] Blegning og ti] Desinfection af stinkende Stoffer. De i Planterne indeholdte Farvestoffer, som ere Forbindelser af Kulstof, Brint og Ilt, adskilles nemlig derved, at Chlo- ret træder i Forbindelse med deres Brint; da de farvende Stoffer saaledes ødelægges, fremtræder den hvide Farve, som hidtil var skjult af Farvestoffet. Stoffer afBomuld og Hør, saavelsom Papiret, der tilvirkes af Klude af Hør- eller Hampelærred og Bomuld, bleges derfor med Chlor. Ved Dyrestoffer som Uld og Silke anvender man derimod Svovlsyrling, som forhen (S. 180) omtalt, fordi Chloret ogsaa angriber selve Stoffet. Af samme Grund virker Chloret skadeligt paa vort Legeme; anvendt i mindre Mængde fremkalder det Hoste, i større derimod Blod- spytning ; det kan derfor betragtes som en farlig' Gift, og Arbeiderne i Chlorfabrikkcrne ere udsatts foi de farligst© Tilfælde af denne Slags. I det daglige Liv, hvor man anvender Chlor eller den saakaldte Chlorkalk til For- drivelsen af skadelige, lugtende Stoffer (til Desinfection), maa man derfor være varsom med Anvendelsen. Til Metallerne har Chlor meget stor Tiltrækning, som ofte yttrer sig ved en Dannelsen af Chlormetallet ledsagende synlig Forbrænding. Pulveriseret Arsenik eller Antimon, tyndthamret Guld ellerKobber (ægte eller uægte Bladguld) bryde saaledes i Brand, naar de kastes i en Flaske med Chlorluft. Til Ilten har Chloret derimod ingen Tiltrækning; ja vi kunne endog sige, at det mod- satte, om vi maae kalde det saa, en Frastødning finder Sted. Thi som vi have udviklet ovenfor (S. 100), er