Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206
Beviset for at to Stoffer have chemisk Tiltrækning til
hinanden, at dø træde i I orbindelse med hinandsn undsr
Udvikling af Varme og altsaa adskilles igjen under Bin-
ding af Varme. Chlorets Ilter derimod udvikle Varme
ved Adskillelsen i Ilt og Chlor. Det bekræfter sig ogsaa
derved, at Ilterne i fri Tilstand (ikke forbundne med
andre Stoffer) let adskilles i deres .Bestanddele under
Explosion. De benyttes derfor kun i Forbindelser, Chlor-
syren, CIO’, navnligt i chlorsuurt Kali, som længere
hen skal blive omtalt, Chlorundersyrlingen, CIO, i Forbindelse
med Kali, Natron eller Kalk. Disse tre chlorundersyrlige
Salte udgjøre de væsenlige Bestanddele i tre forskjelli^e
Blegestoffer, som i Handelen gaae under Navn af Chlor-
kali, Chlornatron og Chlorkalk, og som ikke maae for-
vexles med de chemiske Stoffer Chlorkalium, Chlor-
natrium og Chlorcalcium. Chlorkalken f. Ex. er en
Blanding af chlorundersyrlig Kalk og Chlorcalcium. Sættes
hertil Svovlsyrehydrat, vil der udvikles deels Chlorunder-
syrling, CIO, deels Chlorbrinte, HC1, og disse to Stoffer
ville atter indvirke paa hinanden, saaat der dannes Chlor
og Vand efter Schemaet CIO + HC1 •--= HO + 2Cl. De
benyttes ogsaa i det Store paa samme Maade som Chlor-
vand til Blegning. Benyttede for sig i Berøring med
üteüge Stoffer adskilles de ovenomtalte chlorundersyrlige
Salte let i Chlormetal og Ilt; dette træder da i Forbindelse
med det let iltelige Stof. Paa Grund af den umaadeligt
store Production af Bomuldsstoffer, Lærredsstoffer og
Papir indseer man, at Tilvirkningen af Blegestoffer
ogsaa rnaa have en stor Betydning, og som vi have
seet, er denne Fabrikation ogsaa baseret paa Kogsalt og
Svolsyre. Som oftest er den forbunden med Sodafabri-
kationen, fordi man derved faaer Anvendelse for en Deel
af den store Mængde Saltsyreluft, som vindes jevnsides.
Det blev ovenfor sagt, at Kogsaltet var eet af de
vigtigste Stoffer. Denne sin Betydning har det ikke