Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
209 Kogsaltet til at fjerne det overflødige Vand fra den deri opløste Sæbe; Kogsaltet opløser sig nemlig i Vandet, som da paa Grund af sin store Vægtfylde samler sig forneden, saaat det kan tappes fra, medens Sæben ud- skiller sig foroven, for største Delen berøvet sit Vand. Undertiden benyttes det samtidigt i et andet Øiemed, nemlig til Forandring af den bløde Kalisæbe til haard Nati’onsæbe. Sættes nemlig Saltet (Chlornatrium) til Kalisæbe, som dannes ved Kogning af Tælle med Kaliopløsning, vil Sæbens Kali og Chlornatrium adskilles saaledes, at der dannes Chlorkalium og Natron, hvilket sidste da indgaaer i Sæben. Pottemageren bruger Kogsaltet til at overtrække de raae Leervarer med en god og billig Glasur; i Ovnen, hvor Varerne brændes, kaster han fra Tid til anden noget Salt ind, som da forflygtiges ved den stærke Varme og i Berøring med de glødende Leervarer ved de tilstede- værende Vanddampes Hjælp omdannes til Chlorbrinte og Natron (NaCl + HO = NaO + IICl); dette sidste dan- ner da med Leret, som er kiselsuur Leerjord, en For- bindelse, som smelter og altsaa efter Afkjøling giver en Glasur. Da den er ufarvet, seer man det brændte Leer igjcnnem den med sin oprindeligo 1 arve. Til kødsalt- ning af Fødevarer, som Fisk, Kjød og Smør, forbruges store Mængder Salt; men af størst Betydning er dog dets Anvendelse til Fabrikationen af Soda, Chlor og de blegende Stoffer, som kunne fremstilles af Chloret. Trods Kogsaltets Uundværlighed som Fødemiddel for Mennesket eller maaskee rettere netop af denne Grund, er det i mange, navnligt tydske Lande gjort ti] Basis for en Beskatning derved, at saavel Salttilvirkningen som Handelen dermed i det Store ganske er lagt i Regjeiin- gens Haand, som altsaa bestemmer Prisen. Da denne imidlertid repræsenterer deels den Indtægt ellei Skat, som Staten beregner sig, deels selve Productions- udgifterne, skabes en dobbelt Übilliglied, thi deels maa 14