Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
209
Kogsaltet til at fjerne det overflødige Vand fra den deri
opløste Sæbe; Kogsaltet opløser sig nemlig i Vandet,
som da paa Grund af sin store Vægtfylde samler sig
forneden, saaat det kan tappes fra, medens Sæben ud-
skiller sig foroven, for største Delen berøvet sit Vand.
Undertiden benyttes det samtidigt i et andet Øiemed, nemlig
til Forandring af den bløde Kalisæbe til haard Nati’onsæbe.
Sættes nemlig Saltet (Chlornatrium) til Kalisæbe, som
dannes ved Kogning af Tælle med Kaliopløsning, vil Sæbens
Kali og Chlornatrium adskilles saaledes, at der dannes
Chlorkalium og Natron, hvilket sidste da indgaaer i Sæben.
Pottemageren bruger Kogsaltet til at overtrække de raae
Leervarer med en god og billig Glasur; i Ovnen, hvor
Varerne brændes, kaster han fra Tid til anden noget
Salt ind, som da forflygtiges ved den stærke Varme og
i Berøring med de glødende Leervarer ved de tilstede-
værende Vanddampes Hjælp omdannes til Chlorbrinte og
Natron (NaCl + HO = NaO + IICl); dette sidste dan-
ner da med Leret, som er kiselsuur Leerjord, en For-
bindelse, som smelter og altsaa efter Afkjøling giver en
Glasur. Da den er ufarvet, seer man det brændte
Leer igjcnnem den med sin oprindeligo 1 arve. Til kødsalt-
ning af Fødevarer, som Fisk, Kjød og Smør, forbruges
store Mængder Salt; men af størst Betydning er dog
dets Anvendelse til Fabrikationen af Soda, Chlor og de
blegende Stoffer, som kunne fremstilles af Chloret.
Trods Kogsaltets Uundværlighed som Fødemiddel for
Mennesket eller maaskee rettere netop af denne Grund,
er det i mange, navnligt tydske Lande gjort ti] Basis
for en Beskatning derved, at saavel Salttilvirkningen som
Handelen dermed i det Store ganske er lagt i Regjeiin-
gens Haand, som altsaa bestemmer Prisen. Da denne
imidlertid repræsenterer deels den Indtægt ellei Skat,
som Staten beregner sig, deels selve Productions-
udgifterne, skabes en dobbelt Übilliglied, thi deels maa
14