Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

208 Mæskning af Kreaturer og bruges derfor ogsaa meget til disse. Trangen til Salt viser sig ogsaa hos de vilde Dyr; thi findes det ikke i deres Næring eller i Jord- bunden , drage de til visse Tider skareviis til de Steder, hvor de kunne tilfredsstille denne ubevidste Trang. For det menneskelige Legeme er Saltet en Nødvendighed ligesom for det dyriske. En stor Deel af Menneskets Føde indeholder allerede fra den Maade, hvorpaa det er bleven tilberedt, Salt, og til ferske Fødevarer tilsætte vi det uvilkaarligt. Hvor nundværligt det er, see vi bedst deraf, at Danmarks Saltindførse] og Saltproduction, for- deelt ligeligt over Befolkningen, giver et aarhgt Forbrug pr. Hoved af over 16 Pund. Omend nu det, som finder sin Anvendelse i Agerbruget og Industrien, drages fra, bliver det personlige Forbrug endda stort nok til at vise Kog- saltets Betydning som Næringsmiddel. Det er sikkert ogsaa i Erkjendelsen heraf, at Saltet paa enkelte Steder, hvor det er sj el dent, erstatter Metallerne som Omsætnings- middel. I det indre Afrika f.Ex. gaae Saltbarrer mellem Mand og Mand ligesom de myntede og umyntede Metaller hos os, skjøndt de i alle andre Henseender kun lidet egne sig til dette Brug. I den egenlige Industri spiller Kogsaltet en stor Rolle. Een Anvendelse deraf have vi allerede gjort Be- kjendtskab med undei’ Sølvet (S. 128), hvor vi saae, at det benyttedes til at danne Chlorsølv, som ved Jern atter reduceres ti] metallisk Sølv. Alunsgar- verne danne af Kogsalt og Alun en Opløsning, som gar- ver Skindene af Faar, Lam og Gjeder til de saakaldte Alunskind. Medens det ved den almindelige Rødgarv- ning er Egebarkens Garvestof, som er virksomt, er det her den i Alunet værende Leerjord (Aluminiumilte), som med Kogsalt (Chlornatrium) omsætter sig til Chlor- aluminium og Natron, der benyttes. CHoraluminium træder her i Garvestoffets Sted. Sæbesyderen benytter