Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

213 modtager Indtrykket af en frosset Sø. Trænger man nu ned til Søens Bund, opdager man, at den ogsaa er dannet af Saltkager af flere Tommers Mægtighed. En eiendommelig Modsætning til Søens hele vinterlige Cha- rakteer dannes af den rige Vegetation af Siv og sivagtige Væxter, som omkrandse den. Omtrent | af det udskilte Salt er svovlsuurt Natron, kulsuurt Natron, Resten Kog- salt og Vand. Ikke langt fra denne Sø findes nogle mindre, der ere endnu rigere, idet de indeholde henved 35 Procent Salte opløste, af hvilke igjen 69 Procent ere kulsuurt Natron, altsaa ligesom naturlige Beholdere af Soda. I Strand planterne havde man en anden Kilde til Soda. Disse indsuge nemlig Saltvandet gjennein deres Rødder og optage dets Natrium, som da, naar Plan- ten brændes, bliver tilbage i dens Aske som kulsuurt Natron. Paa samme Maade er det, at man af Land- planterne vinder det kulsure Kali, Potasken, der i Al- mindelighed fremstilles ved Udludning af Bøgeaske. Langs Middelhavets Kyster dyrkede man i sin Tid saadanne Strandplanter, der ved Efteraarstid bleve meiede, høstede og brændte. Den smeltede, smudsige Aske solgtes som raa Soda. Den bedste af denne Slags var den saakaldte B arilla, som indeholder omtrent 30 Procent kulsuurt Natron og vandtes paa Spaniens Østkyst af Planten Barilla, hvis latinske Navn er Salsola Soda. Tangarternes Aske benyttedes ligeledes og kaldtes i Normandiet Varek, i Skotland Kelp; og uagtet denne Soda kun indeholder c. 5 Procent, blev den dog brugt i saa stor Mængde, at Fabrikationen alene paa Ørkney- øerne beskjæftigede 20000 Mennesker. Samtlige disse Maader at vinde Soda paa vaie ikke hensigtsmæssige ; thi dsøls var Productct mindrs reent, deels kunde det ikke fremstilles i den Mængde, som dets Vigtighed for Industrien krævede. I Erkjendelsen berat