Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

12 Kuglen i smeltende Snee, vil Vædsken stille sig paa Frysepunktet, men stige til Kogepunktet, naar den anbringes i et dækket Kar i Dampene af kogende Vand. Afstan- den mellem de to omtalte Punkter har man deelt i lige- st ore Grader, som man benytter til Maal for Varmens Grad, idet man gaaer ud fra, at Vædsken udvider sig eensformigt mellem de nævnte Temperaturer, hvilket ogsaa noget nær er Tilfældet. En Hundrededeel af den Varme, som forskyder Vædsken fra Frysepunktet til Kogepunktet, vil kun forskyde den en Hundrededeel af denne< Længde. Deles Afstanden mellem de nævnte Punkter i 100 Dele, have vi Grader efter Celsius, i 80 Dele derimod Grader efter Reaumur, saaat 100° C. er lig 80° R. eller 5° C. lig 4° R. Ved Frysepunktet sæt- tes 0 og nedenfor samme afsættes ligeledes Grader, som regnes negative. Fahrenheit inddeler den ovennævnte Afstand i 180 Grader, saaat 9 af hans Gradelængder ere lige med 5 af Celsius eller 4 af Reaumur; men han sætter sit Nulpunkt under Frysepunktet og saa langt, at der paa Frysepunktet kommer til at staae +32°, altsaa ved Kogepunktet 32 4- 180 eller 212. Vil man derfor omskrive en Angivelse fra Fahrenheit, maa man først trække 32 fra, førend man reducerer Længderne; vil man omskrive til Fahrenheit, maa man først reducere Læng- derne og derpaa lægge 32 til, som følgende Exempel vil oplyse: 68°F. ==(68 — 32) |°R. = 16° R. og45° C.= 45 . i} 4- 32 =- 57° F. Det vil indsees, at Graderne paa et Thermometer blive desto længere, jo større Kuglen er, altsaa jo større Vædskemasse der anvendes, og jo mindre Rørets indvendige Vidde er, hvilken overalt maa være lige stor. Men paa den anden Side er en større Kugle længere om at skifte Temperatur, saaat to fuldkomment gode Thermometre vel et Øieblik kunne vise forskjelligt. Først gjennem Thermometret, som giver os et Mid- del til at maale Varmens Grad, er det blevet os muligt