Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

13 at komme til nøiere Kundskab om Varmens Indflydelse paa de for.skjellige Legemer. Anbringes et Thermometer i Snee, som bringes til at smelte i en Skaal, der opvarmes ved en Lampe, see vi, at det viser paa Frysepunktet, indtil de sidste Spor af Snee ere smeltede til Vand. Varmegraden stiger altsaa ikke, uagtet der uafbrudt fra Lampen tilføres Skaalen og derigjennem Sneen Varme. Hvor bliver da denne Varme af? Som Varme er den virkeligt forsvundet. Thi Varmegraden er før og efter Smeltningen den samme, uagtet Varme er bleven meddeelt; den hele indtraadte Forandring er Smeltningen, og vi maae derfor slutte, at der ti] Smeltningen bruges, foreløbigt forsvinder, en vis Mængde Varme. Dennes Størrelse kunne vi bestemme ved Forsøg. Blandes nemlig 1 Pund Vand ti] 79° C. med 1 Pund Snee til 0°, da faae vi to Pund Vand til 0° C.; forbrugt er altsaa hele den af det varme Vand afgivne Varme, idet det er afkjølet fra 79° til 0°. Da vi kalde den Mængde Varme, som opvarmer eet Pund Vand (eller een Vægtdeel) 1° for en Varmeeenhed, medgaaer der 79 Varmeeenheder til at opvarme eet Pund 79 °, og netop den samme Varmemængde afgiver eet Pund Vand ved atter at afkjøles fra 79° til 0°. Til at smelte et Pund lis eller Snee til 0° medgaaer der altsaa 79 Varmeeenheder. Det Arbeide, denne Varme har udrettet, er selve Smelt- ningen. Lade vi det iiskolde Vand atter fryse, da udvikles igjen alle de 79 Varmeeenheder, som vi selv- følgeligt maae aflede, for ikke at forhindre Frysningen. Vi kunne overbevise os om denne Varmeudvikling ved Frysning. Ved en forsigtig Afkjøling med Kuldeblandinger kan det nemlig lykkes at afkjøle Vand 10 til 12° under Frysepunktet, uden at det fryser. Frysningen skeer derimod strax, men kun deelviis, ved en Rystning, og et i Vandet anbragt Thermometer viser, at Varmegraden er steget til 0°. Da der ikke er tilført