Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

14 Varme udenfra, men Vandet meget mere er anbragt midt i en Kuldeblanding, kan Varmeudviklingen kun være en Følge af Frysningen. Da Varmen saaledes kun fore- løbigt forsvinder ved Smeltningen, sige vi, at den bliver bunden. Bringe vi nu fremdeles det smeltede Vand i Kog i et aabentKar efter al have anbragtTliermometerkugleni samme, iagttage vi et lignende Forhold som ved Isens Smeltning. Thermometret holder sig paa 100 ° C., trods den bestandigt tilførte Varme. Men samtidigt foregaaer en Fordamp- ning, der ligesom Smeltningen binder Varme. Ved Fordampningen af 1 Pund Vand, altsaa ved Forvandling af Vand til 100° til Damp til 100 °, bindes 536 Varme- eenheder, altsaa saamegen Varme, som vilde være til- strækkelig til at opvarme 5t3d6tj Pund Vand fra Koge- punktet til Frysepunktet. Fordampes derfor 1 Pund Vand ved Kogning, vilde vi ved at lede de udviklede Dampe gjennem et Røi’ ned paa Bunden af koldt Vand og saaledes atter fortætte dem til Vand, kunne opvarme Vand fra 0 til 100° C. Da de til Vædske fortættede Dampe selv veie eet Pund, ville vi altsaa ialt faae 6T%6n Pund koghedt Vand (100°). Paa dette For- hold beroer Kogningen ved Damp. I Vandkjøleren afsvales Vandet ved Fordampning fra dens porøse , altsaa store Overflade ; thi der bindes altid Varme ved Fordampning, ligegyldigt ved hvilken Temperatur denne foregaaer. Derved forklares Vandets Afkjøling ved Pidskning, som det bruges i de sydligere Lande, og den Svaling, man føler ved Viftning eller Træk, naar man er varm og svedt. I den allersidste Tid har man paa dette Forhold grundet en kunstig Fabrikation af lis, idet man fortætter Ammoniakluft til Vædske og lader denne atter fordampe i Kar, som ere omgivne af Vand. Ved Fordampningen bindes der saa megen Varme (udvikles saa megen Kulde), at Vandet