Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

15 bringes til at fryse. — Mængden af det Svalevand, som er nødvendigt ved Destillation eller i Dampmaskiner til For- tætning af de udviklede Dampe maa derfor være meget større end Tilfældet vilde være, hvis Dampen ikke afgav bunden Varme. I *Naturen er Varmebindingen ved Smeltning og For- dampning som ogsaa Varmeudviklingen ved de omvendte Processer af den allerstørste Betydning. Sneen, der om Foraaret dækker Jorden, kræver en stor Mængde Varme til sin Smeltning og det ved Smeltningen dannede Vand meget til sin Fordampning. Tildeels derfor holder Veiret sig saalænge koldt, uagtet Solen staaer liøit paa Himlen og varmer stærkt. Om Efteraaret dei’imod inildnes Over- gangen til Vinteren af den ved Fortætningen af Dampen, ved Regnen udviklede Varme; tildeels derfor er Efter- aaret mildere end Foraaret. Selfølgeligt har Vinden og andre Forhold, som Landets Beliggenhed, ogsaa sin Ind- flydelse. Ved Forandring af Varmegraden kunne vi altsaa bringe Vandet i de tre forskjellige Former, hvori vi i det Hele taget kjende Materien, nemlig den faste, den flydende og den luftformige. Overgangene i den nævnte Orden bevirkes ved Opvarmning, i den modsatte ved Afkjøling, og for alle Stoffer gjælder det, at der ved Smeltning og For- dampning bindes Varme, men en ulige Mængde for hvert enkelt Stof. Ved Afkjøling og lettere endnu ved samtidig Sammentrykning er det lykkedes at fremstille Stoffer, som man tidligere kun kjendte i den luftformige Tilstand, i en flydende og fast, f. Ex. Kulsyre. Det er derfor rimeligt, at vi ved en hensigtsmæssig Anvendelse af Afkjøling i Forbindelse med Sammentrykning engang i Tiden ville blive istand til at kjende alle Stoffei’ i alle tre Former, saaat en bestemt Tilstandsform kun er charakteristisk for et Legeme ved en bestemt Varmegrad og et bestemt Tryk.