Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Til Maal for meddeelt Varme benyttede vi ovenfor den Mængde, som udfordres til'atj opvarme eet Pund Vand (eller een Vægteenhed Vand) een Gi’ad. Temperaturen alene er ikke tilstrækkelig til Maaling, da den forbrugte Varmemængde ogsaa staaer i Forhold til Mængden af det opvarmede Stof, paa samme Maade, som et Legemes Vægt ikke alene retter sig efter hvad vi i daglig Tale kalde dets Tyngde (Vægtfylde), men ogsaa dets Størrelse eller Rumfang. Vi faae altsaa den Varmemængde, som er medgaaet til Opvarmning af en vis Vægt Vand et vist Antal Grader, ved at multiplicere det Tal, som angiver dets Vægt med det Antal Grader, dets Temperatur er blevet forhøiet. Til at opvarme 4 Pund Vand 7° (lige- gyldigt fra hvilken Temperatur) medgaaer altsaa 28 Varmeeenheder, ligesaa meget som til at opvarme 2 Pund Vand 14 Grader eller 1 Pund Vand 28 Grader. Det er nødvendigt her at vælge et bestemt Stof til Maal, da Forsøgene have viist, at samme Vægt af forskjellige Stoffer opvarmes ulige stærkt ved den samme Varme- mængde. Ved een Varmeeenhed opvarmes eet Pund Vand som anført 1 Grad, eet Pund Jern derimod 9 Grader og eet Pund Qviksølv endog 33 Grader. For at omvendt de tre nævnte Stoffer ved Afkjøling skulle afgive een Varmeeenhed, maa Qviksølvet afkjøles 33°, Jernet 9°, Vandet derimod kun 1°. Afkjøles de alle een Grad, vil Qviksølvet kun afgive Varme- eenhed, Jernet | og Vandet 1. Da saaledes de tre Legemer, trods deres eens Varmegrad, indeholde ulige megen Varme, sige vi, at de ere ulige varmefyldige, og idet vi sammenligne dem med Vandet, finde vi altsaa, at Jernets Varmefylde kun er | af Vandets, Qvik- sølvets gig. Kjende vi altsaa et Legemes Varmefylde, kunne vi beregne den Varmemængde, som medgaaer til at opvarme det eller afgives ved at afkjøle det et vist Antal Grader, ved at multiplicere de tre Tal, som angive