Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

17 dets Varmefylde, dets Vægt og dets Temperaturforhøielse mecl hverandre. Til at opvarme 3 Pund Jern 36 Grader forbruges altsaa ^\3X36 eller 12 Varmeeenheder. Heldes 4 Pund Qviksølv til 74° i 1 Pund Vand til 0°, faaer Blandingen en Temperatur af 8°. Thi ved at de 4 Pund Qviksølv afkjøles indtil 8° (ialt en Afkjøling af 66 eller 2 Gange 33 Grader), afgives 4\2 Varmeeenheder, netop saa- meget som til at opvarme det ene Pund Vand de 8 Grader. Som med de faste Legemer, saaledes ogsaa med de fly- dende og luftformige. Alle have de forskjellig Varmefylde. At Vandet er det iblandt dem, hvis Varmefylde er størst, er af stor Betydning saavel i Naturen som i Techniken. Det saavel opvarmes som afkjøles langsommere end andre Legemer , fordi den hele Varmemængde, som det op- tager eller afgiver, er større end lios andre Legemer ved samme Temperaturforandring. Store Vandmasser udjevne derfor noget Forskjellen mellem de modsatte Aarstider. I Techniken er Vandets store Varmefylde snart til Gavn, snart til Skade. Et Legeme optager og afgiver Varme paa forskjellig Maade. Holde vi i den ene Ende af en Jernstang, hvis anden Ende stikkes ned i en heed Flamme, vil Stangen hurtigt blive saa varm, at vi kunne fornemme det i Haanden. Ved et Thermometer saavel som ved Følelsen kunne vi overbevise os om, at Stangen er varm heelt igjennem, desto varmere, jo nærmere vi komme Varme- kilden. Varmen er altsaa forplantet fra den ene Ende af Stangen til den anden under samtidig Opvarmning af selve Stangens Masse. Da denne saaledes er Bærer for Varmen, sige vi, at Varmen er bleven forplantet ved Ledning. Gjøre vi det samme Experiment med et Stykke Træ, f. Ex. en Svovlstik, bliver Udfaldet et ganske andet. Vi fornemme ikke Spor af Varme i Haanden, hvori Svovlstikken holdes, uagtet dennes anden Ende er brændende. Træet forplanter altsaa Varmen meget slet 2