Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

232 For Fabrikanten saavelsom for Consumenten er det af stor Vigtighed at prøve Værdien af Sodaen og Pot- asken. Glas- og Alunfabrikanten beregner den efter hele den tilstedeværende Mængde Kali eller Natron, ligegyldigt i hvilken Forbindelse Alkalierne findes, men ved de aller- fleste Anvendelser, som til Vask og Fremstilling afSæbe, gavne Alkalierne kun, forsaavidt som de ere tilstede som kulsure Salte eller Hydrater. Da Soda- og Potaskeprøver forefalde saa hyppigt, er det af Vigtighed at have en nem, praktisk Maade at foretage disse paa. Man gaaer i den Henseende to Veie. Man kan saaledøs bestemme, hvormeget Kulsyre der uddrives af Soda- eller Potaske- opløsningen ved en anden Syre. Man opløser en vis Vægt f. JLx. giødet, vandfri Potaske i Vand^ tilsætter derpaa Syre i Overskud, hvorved al Kulsyre uddrives. De to Vædsker veie altsaa mindre efter Blandingen end før, og Vægt- forskj ellen er Vægten af den i Luftform undvegne Kul- syre, og heraf kunne vi igjen beregne den tilsvarende Mængde kulsuurt Kali. Da nemlig Æqvivalenttallet for Kulstof er 6, for Ilt 8 og for Kalium 39, vil der i 1 Æqvivalent kulsuurt Kali (KO.CO2) eller 69 Dele findes 22 Dele Kulsyre. Til 1 Deel Kulsyre svarer altsaa om- trent 3i kulsuurt Kali. Ved at multiplicere Vægttabet med denne Størrelse finde vi altsaa, hvormeget kulsuurt Kali dei findes i den afveiede Mængde Potaske. Indeholdt denne Kalihydrat, maatte dettte først forvandles til kul- suurt Kali, hvilket let kan udføres. Methoden er kun nøiagtig, naar der ikke i Potasken findes andre flyg- tige Syrer eller kulsuurt Natron ; thi da begaaer man den Feil at regne de flygtige Syrer for Kulsyre, ligesom Natron for Kali, uagtet Æqvivalenttallet er forskjelligt. VedSoda er Prøven den samme, blot at man regner med Natron istedetfor Kali. I Praxis, hvor man tillige maa vogte paa, at ikke Vand damper bort med Kulsyren, udføres Under- søgelsen ved et særeget construeret Apparat paa en nem