Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
238 Det Salpeter, som kommer fra Ostindien, Ungarn og Salpeterplantagerne, er saakaldet Raasalpeter, som først maa raffineres. Det er det, som kommer i Handelen som farvefrie Krystaller, der have Form af korte kantede Stænger. I denne Tilstand indeholder det. endnu omtrent en Femtedeel fremmede Stoffer, navnligt Chlorkalium og C’hlornatrium, som stammer fra den anvendte Aske. Til at udskille disse Stoffer benytter man det ovenberørte Forhold, at Salpeteret er langt lettere opløseligt i varmt end i koldt Vand, medens Varmegraden langtfra har en saa betydelig Indflydelse paa Opløseligheden af Chlor- kalium og Chlornatrium. Opløse vi derfor saameget som muligt af de tre Stoffer i en vis Mængde Vand til en Temperatur af 0°, og vi derpaa gjentage Experimentet med Vand til 100°, vil i sidste Tilfælde Mængden af opløst Salpeter i Forhold til Mængden af de to andre opløste Stoffer være langt større. Salpeteret kan altsaa paa denne Maade for en stor Deel renses for disse Stoffer. I Virkeligheden udføres det paa den Maade, at Raasalpeteret kastes i kogende Vand; dette vil da fortrinsviis opløse det salpetersure Kali, medens de to andre Salte blive tilbage paa Bunden afKjedlen og tømmes ud derfra i en gjennemhullet Skee. Opløsningen indeholder imidlertid tillige forskjellige organiske Stoffer, hvis Tilstedeværelse er let forklarlig af den Maade, hvorpaa Raasalpeteret er dannet. Man fjerner dem ved til den renere Opløsning at helde en Opløsning af Liim, som røres eensformigt rundt. Derved vil den stivne, coagulere, ligesom Ægge- hviden stivner i Ægget, naar det koges, og danne lutter smaa Fnokker; men da Limen har været eensformigt spredt over hele Vædsken og nu trækker sig sammen til mangfoldige Fnokker, ville alle de uopløste organiske Stoffer, som svævede i Vædsken, blive indesluttede i Fnokkerne. Disse samle sig under Kogningen paa Over- fladen som Skum, der tages af. Derved klares Væd-