Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

239 sken. Ved Afkjøling i andre Kar lader man nu Sal- peteret udkrystallisere; men for at forhindre, at de to andre Stoffer ogsaa skulle udskille sig, har man iforveien, samtidigt med Tilsætningen afLiim, blandet Vædsken med noget mere Vand, saaledes, at Mængden er tilstrækkelig til ogsaa ved almindelig Varmegrad at holde Chlorkalium og Chlornatrium opløst. Under AfkjøHngen rører man bestandigt rundt og faaer da smaa og altsaa rene Kry- staller, det saakaldte Salpeterme el. Dette er chemisk reent, men indeholder dog noget Moderlud indesluttet mellem Krystallerne. Denne fjerner man ved at beide Vand paa Salpetermelet, lade det staae dermed i nogen Tid og først da tappe det fra forneden. Dette gjentages saa- længe, indtil der løber reen Salpeteropløsning ud for- neden. Denne Fremgangsmaade grunder sig paa, at Vandet først opløser Moderluden, fordi den omgiver de enkelte Krystaller, og ligeledes lettere opløser den, fordi den egenligt maa betragtes som en Opløsning, der blot fortyndes, medens en Krystal altid angribes vanskeligere. Natronsalpeteret er en vandfri Forbindelse af Salpetersyre med Natron (NaO.NO3). Indtil ind i Be- gyndelsen af dette Aarliundrede var det kun lidet be- kjendt, fordi det fandtes paa et utilgængeligt Sted i en fjern Verdensdeel. I Republiken Chili, Vest for Andes- bjergene og Øst for nogle lave Bjerge, der løbe langs med Kysten, træffer man en Høislette, der ligger 3000 Fod over Havet, og som er ufrugtbar og tør, blottet for Søer og Floder, Blomster og Træer. Milevidt strække sig her mægtige Lag af Natronsalpeter, afvexlende med Kogsalt, der brydes ligesom Sandsteen med Hakke, Kile og Spade. Hvorledes disse Stoffer have samlet sig her i saa stor Mængde, er os ikke ganske klart, men vel, at de trods deres store Opløselighed have kunnet bevares. Thi her falder aldrig nogen Regndraabe, og de Mænd,