Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

240 som foretage Brydningen af det værdifulde Stof, maae fra den 3 til 4 Mile fjerne Kyst hente sig det fornødne Drikkevand. I nogle paa Veien ti] Havnepladserne be- liggende Saliner renses det urene Stof noget ved Opløsning og Krystallisation og befordres da paa Muuldyr til Havet. PaaGrund af de mange Besværligheder ved Landtransporten, koster denne ligesaa meget som den lange Vei Syd om Cap Horn og tversover Verdenshavet. Det var først i 1820— 1830, at Opmærksomheden blev henledet paa dette Stof og flere Skibsladninger bleve bragte til England; men Efter- spørgslen var saa ringe, at man lod Alt kaste i Havet for dog at spare Tolden af Productet. Nu derimod ind- seer man Chilisalpeterets Betydning for Agerbruget, og det anvendes nu af mange Landmænd mere og mere som Gjødningsmiddel. En stor Mængde benyttes til Frem- stilling at Kalisalpeter. Thi blander man en kogende Opløsning af Natronsalpeter med tørt kulsuurt Kali i passende Forhold, vi] Kalium og Natrium skifte Plads og der dannes Kalisalpeter, som bliver i Opløsningen, og kulsuurt Natron udskiller sig. Kalisalperet vindes paa sædvanlig Maade ved Krystallisation og Vaskning. Denne Omdannelse af Natronsalpeter til Kalisalpeter udfører man, fordi det første kun daarligt kan anvendes til Krudt. Paa Grund af dets store Opløselighed i Vand tiltrækker det nemlig let Fugtighed af Luften, saaat Krudt med Natronsalpeter som Bestanddeel let bliver fugtigt og derfor ikke kan brænde. Dertil kommer, at det selv i tør Tilstand giver Krudt, som brænder lang- sommere. I Fyrværkeriet derimod kan det benyttes, hvor man vil have langsomt brændende Satser. Tillige med- deler Natrium Flammen en guul Farvning; almindeligt Kogsalt (Chlornatrium) sat til brændende Spiritus giver saaledes den charakteristiske gule Flamme, som med- deler det menneskelige Ansigt et dødningeagtigt Udseende.