Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

241 Salpeteret virker i Krudtet og Fyrværkerisat- sen paa samme Maade, idet den Ilt, som det inde- holder og afgiver til de brændbare Stoffer, nærer disses Forbrænding. I Løbet eller i Brandrøret kan Atmosphærens Ilt nemlig ikke træde i tilstrækkelig Mængde til, forat Forbrændingen kan foregaae hurtigt. Krudtet er en Blanding i bestemte Forhold af Salpeter, Kulpulver og Svovl. Svovlet, som antændes ved 250” C. og tidligere end Kullet, er det, som bevirker Krudtets Antændelse, derved at det opvarmer Kulstoffet saameget, at det kan indvirke paa Salpeteret. Kulstoffet træder da i Forbin- delse med Ilten i noget af Salpeteret, medens dettes Qvæl- stof bliver frit og altsaa udvikler sig luftformigt. Sal- peterets Kalium træder i Forbindelse med Svovl og dan- ner Svovlkalium, der som et fast Legeme bliver tilbage. Virkningen er da følgende: Salpeter. Qvælstof = Qvælstof. Ilt + Kulstof = Kulilte og Kulsyre. Kalium 4~ Svovl = Svovlkalium. En anden Deel af Salpeteret indvirker iltende paa Svov- let og Kulstoffet paa den Maade, at der dannes kulsuurt Kali (KO.CO2) og svovlsuurt Kali (KO. SO3), som begge ere faste Stoffer. Forbrændingsproducterne ere altsaa væsenligt af faste Stoffer de to sidstnævnte og Svovl- kalium, af luftformige Legemer Qvælstof, Kulilte og Kul- syre. De faste Stoffer blive deels tilbage i Røret og nødvendiggjøre dettes Rensning at og til, deels slyn- ges de ud under Skudet; de luftformige Stoffer er det, som paa Grund af deres Udvidelse drive Kuglen fremad. Deres Drivkraft skylde de ikke blot, at de pludseligt udvikles i stor Mængde af Krudtblandingen, men ogsaa, at de udvides stærkt ved den Forbrændingen ledsagende Varmeudvikling. Ved lorsøg med Kiudt, livor Kullet 16