Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
249 brinte og Chlormetaller, saaledes danner Cyanet Cyan- brinte og Cyanmetaller. Paa lignende Maade med Am- monium. Tænke vi os i de forskjellige Forbindelser af Metallerne Kalium og Natrium disse erstattede af det tilsvarende Æqvivalent Ammonium, faae vi tilsvarende Ammoniuinforbindelser. Vi faae saaledes Chlorammonium (Salmiak), kulsuurt Ammoniumilte, svovlsuurt Ammonium- ilte o.s.v. Dette Phænomen, at et sammensat Stof spiller et Grundstofs Rolle, hvilket her for første Gang møder os som en Undtagelse paa Chemiens Gebeet, fremtræder som en Regel for en heel Klasse af Forbindelser, som skylde den organiske Verden eller de forskjellige Dyre- og Plantestoffer deres Oprindelse. Disse organiske Stoffer ere hovedsagenligt sammensatte af de fire Grundstoffer Kulstof, Ilt, Brint og Qvælstof eller nogle af disse. Deres Sammensætning er ofte meget compliceret, naar man betragter deres che- miske Formel, men sammendrages visse af de inde- holdte Bestanddele til een Betegnelse, idet man tænker sig dem spillende et Grundstofs Rolle, bliver Sammen- sætningen af Stoffet og dets Forbindelser paa en paa- faldende Maade simpel. Vi skulle til Exempel vælge de to bekjendte Stoffer Æther og Viinaand. Det førstes chemiske Formel er C4H5O, det sidstes C4HCO2; det sidste kunde tænkes dannet af det første ved at 1 Æqvi- valent Ilt og 1 Æqvivalent Brint, altsaa Vandets Be- standdele, vare tilkomne. Tænke vi os nu, at den Deel af Forbindelsen, som repræsenteres af C4H5, spiller et Grundstofs Rolle, og kalde vi det Æthyl med det che- miske Tegn Ae, da bliver Æther C4H°O det samme som Æthylilte eller AeO, og Viinaand C4H' O2 bliver Æthyl- iltehydrat eller AeO . HO. Tænke vi os Kalium ind- tagende Æthyls Plads, faae vi hcnholdsviis Kaliuniilte (Kali) og Kaliumiltehydrat (Kalihydrat). Overensstem- melsen med Kaliums Forbindelser gaaer endnu videre; thi ligesom vi have Chlorkalium, svovlsuurt Kali, sal-