Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
249
brinte og Chlormetaller, saaledes danner Cyanet Cyan-
brinte og Cyanmetaller. Paa lignende Maade med Am-
monium. Tænke vi os i de forskjellige Forbindelser af
Metallerne Kalium og Natrium disse erstattede af det
tilsvarende Æqvivalent Ammonium, faae vi tilsvarende
Ammoniuinforbindelser. Vi faae saaledes Chlorammonium
(Salmiak), kulsuurt Ammoniumilte, svovlsuurt Ammonium-
ilte o.s.v. Dette Phænomen, at et sammensat Stof spiller
et Grundstofs Rolle, hvilket her for første Gang møder os
som en Undtagelse paa Chemiens Gebeet, fremtræder som
en Regel for en heel Klasse af Forbindelser, som skylde den
organiske Verden eller de forskjellige Dyre- og Plantestoffer
deres Oprindelse. Disse organiske Stoffer ere hovedsagenligt
sammensatte af de fire Grundstoffer Kulstof, Ilt, Brint og
Qvælstof eller nogle af disse. Deres Sammensætning er
ofte meget compliceret, naar man betragter deres che-
miske Formel, men sammendrages visse af de inde-
holdte Bestanddele til een Betegnelse, idet man tænker
sig dem spillende et Grundstofs Rolle, bliver Sammen-
sætningen af Stoffet og dets Forbindelser paa en paa-
faldende Maade simpel. Vi skulle til Exempel vælge de
to bekjendte Stoffer Æther og Viinaand. Det førstes
chemiske Formel er C4H5O, det sidstes C4HCO2; det
sidste kunde tænkes dannet af det første ved at 1 Æqvi-
valent Ilt og 1 Æqvivalent Brint, altsaa Vandets Be-
standdele, vare tilkomne. Tænke vi os nu, at den Deel
af Forbindelsen, som repræsenteres af C4H5, spiller et
Grundstofs Rolle, og kalde vi det Æthyl med det che-
miske Tegn Ae, da bliver Æther C4H°O det samme som
Æthylilte eller AeO, og Viinaand C4H' O2 bliver Æthyl-
iltehydrat eller AeO . HO. Tænke vi os Kalium ind-
tagende Æthyls Plads, faae vi hcnholdsviis Kaliuniilte
(Kali) og Kaliumiltehydrat (Kalihydrat). Overensstem-
melsen med Kaliums Forbindelser gaaer endnu videre;
thi ligesom vi have Chlorkalium, svovlsuurt Kali, sal-