Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
256 dele, hvoriblandt altid Svovl findes, og danner derved kulsuur Ammoniak og Svovlainmonium. Ved Gassens Rensning skilles disse Stoffer fra og faaes opløste i Vand, det saakaldte Gasvand. Ved større Gasværker udgjør dette Biproduct en betydelig Qvantitet, saaat det atter kan gjøres til Basis for en egen Industri, nemlig Fremstillingen af Salmiak, som ovenfor korteligt omtalt. 1 en Fabrik i Nærheden af Liverpool samles saaledes Gasvandet fra to nærliggende Gasværker i en stor under- jordisk Cisterne, som rummer 100000 Galioner (å, 4T7(7 Potter), og herfra pompes det atter op i Kar af 18000 Galioners Indhold, hvor det blandes med Saltsyre, hvor- ved der af den kulsure Ammoniak dannes Chlorammonium (Salmiak) under Udvikling af luftformig Kulsyre. Væd- sken, som indeholder Salmiaken, inddampes derpaa til Krystallisation. Ved Chlorbrintens Indvirkning paa Svovl- ammonium, som ligeledes er tilstede, dannes ved Siden af Chlorammoniam Svovlbrinte (HS), den giftige, ilde- lugtende Luftart, der giver raaden Tang og raadne Æg deres eiendommelige Lugt. For at gjøre den uska- delig, ledes de ved Tilsætningen af Saltsyren udviklede Luftarter hen under et Ildsted, hvor Svovlbrinten bræn- der til Svovlsyrling og Vanddampe, som da gjennem Skorstenen ledes høit op i Atmosphären. Gasvandet benyttes ligeledes i stor Maalestok til Fremstilling af Alun. Dette er et Dobbeltsalt af svovl- suur Leerjord (Aluminiumilte) med et andet svovlsuurt Salt, hvis Base kan være Kali, Natron og Ammoniak. I de allerfleste Tilfælde er den i Alunen indeholdte Leer- jord (Aluminiumilte, A12O3) det væsenlige Stof, og Alu- nen benyttes blot, fordi man der har Leerjorden i en op- løselig Forbindelse af aldeles bestemt Sammensætning. Farveren, som er den betydeligste Forbruger af Alun, bar det saaledes i sin Magt at danne Opløsninger, efter Behag stærkere eller svagere, det vil sige med mere eller