Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
dele, hvoriblandt altid Svovl findes, og danner derved
kulsuur Ammoniak og Svovlainmonium. Ved Gassens
Rensning skilles disse Stoffer fra og faaes opløste i
Vand, det saakaldte Gasvand. Ved større Gasværker
udgjør dette Biproduct en betydelig Qvantitet, saaat det
atter kan gjøres til Basis for en egen Industri, nemlig
Fremstillingen af Salmiak, som ovenfor korteligt omtalt.
1 en Fabrik i Nærheden af Liverpool samles saaledes
Gasvandet fra to nærliggende Gasværker i en stor under-
jordisk Cisterne, som rummer 100000 Galioner (å, 4T7(7
Potter), og herfra pompes det atter op i Kar af 18000
Galioners Indhold, hvor det blandes med Saltsyre, hvor-
ved der af den kulsure Ammoniak dannes Chlorammonium
(Salmiak) under Udvikling af luftformig Kulsyre. Væd-
sken, som indeholder Salmiaken, inddampes derpaa til
Krystallisation. Ved Chlorbrintens Indvirkning paa Svovl-
ammonium, som ligeledes er tilstede, dannes ved Siden
af Chlorammoniam Svovlbrinte (HS), den giftige, ilde-
lugtende Luftart, der giver raaden Tang og raadne
Æg deres eiendommelige Lugt. For at gjøre den uska-
delig, ledes de ved Tilsætningen af Saltsyren udviklede
Luftarter hen under et Ildsted, hvor Svovlbrinten bræn-
der til Svovlsyrling og Vanddampe, som da gjennem
Skorstenen ledes høit op i Atmosphären.
Gasvandet benyttes ligeledes i stor Maalestok til
Fremstilling af Alun. Dette er et Dobbeltsalt af svovl-
suur Leerjord (Aluminiumilte) med et andet svovlsuurt
Salt, hvis Base kan være Kali, Natron og Ammoniak. I
de allerfleste Tilfælde er den i Alunen indeholdte Leer-
jord (Aluminiumilte, A12O3) det væsenlige Stof, og Alu-
nen benyttes blot, fordi man der har Leerjorden i en op-
løselig Forbindelse af aldeles bestemt Sammensætning.
Farveren, som er den betydeligste Forbruger af Alun,
bar det saaledes i sin Magt at danne Opløsninger, efter
Behag stærkere eller svagere, det vil sige med mere eller