Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

257 mindre Alun, og da dettes Sammensætning er fuldkom- ment eens, kan han nøie beregne Mængden af den op- løste Leerjord. Om den alkaliske Base er Kali, Natron eller Ammoniak, er derimod mindre vigtigt. Man fabri- kerer derfor nu meget Ammoniakalun, idet man danner deels svovlsuur Leerjord ved at koge brændt Skifer (væsenligt kiselsuur Leerjord) med Svovlsyre, deels svovl- suur Ammoniak, idet man destilleret Ammoniaken fra Gasvandet og leder den i Svovlsyre. Blandes nu Op- løsningerne af disse to svovlsure Salte i et bestemt For- hold, udkrystallisere de, naar Opløsningen er concentreret nok, i ufarvede gjennemsigtige Krystaller. De indeholde en betydelig Mængde Vand og ere sammensatte efter Formlen Al2O3.SO3 + AmO.SO3 24HO. Ammoniaken spiller en meget stor Rolle i Agerbruget. Planten indeholder nemlig altid qvælstof- holdige Stoffer, om end ikke i stor Mængde, og da den ikke er istand til at danne disse ved Hjælp af det frie Qvælstof, som udgjør en Deel af Atmosphæren eller findes opløst i Vandet, der siver ned i Jorden, udfordres der qvælstofholdige Stoffer, som ved deres Adskillelse kunne danne de til Plantens Væxt fornødne (kvælstofforbindelser. Et saadant Stof er Ammoniaken. Den findes i meget ringe Mængde som Luftart spredt i Luften og i større Mængde i fortættet Tilstand opløst i Jordens Fugtighed. Den er dog ikke det eneste Næringsstof, som betinger Plantens Væxt. Dennes Kulstof, Ilt og Brint hentes fra Kulsyren og Vandet, som i tilstrækkelig Mængde ere tilstede i Luften og i Jorden, medens Asken, som bliver tilbage, naar vi brænde en Plante, er hentet fra selve den Joid, hvoi Planten har havt sine Rødder. Kulsyre, Vanddampe, Ammoniak og Askebestanddele ere altsaa Plantens vigtigste Næringsmidler, og de maae alle være tilstede, forat Planten kan trives godt; og da Mængdeforholdene af een og samme Plantes Bestanddele altid blive de samme, 17