Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
265 det bøhmiske Krystalglas er i Almindelighed tillige mindre haardt og mere tungsmelteligt end Natronkalkglasset. Kiselsyren, som er Iltet af Metalloidet Silicium, SiO3, anvendes til de fineste Glassorter som Bjergkrystal eller Qvarts, til de ordinære bruges derimod reent Qvarts- sand eller Flintesteen, og kun til de allersimpleste Sorter, hvoraf de grønne Flasker pustes, kan bruges ureent Sand, blandet med Mergel eller Leer, hvilke Indblandinger give Flaskerne deres Farve. Kali eller Natron tilsættes i Form af Potaske eller calcineret Soda, som dog nu næsten altid ei’stattes af svovlsuurt Natron, der selvfølgeligt er billi- gere end Sodaen, hvortil den først skal fabrikeres; men ved Smeltningen maa der der da tilsættes noget Kulstof, forat Svovlsyren kan reduceres til Svovlsyrling, som let- tere uddrives af Kiselsyren. Undertiden anvendes urene alkaliholdige Stoffer som Bøgeaske og den føromtalte Raasoda. Kalken anvendes som Kridt eller Kalksteen (kulsuur Kalk) i pulveriseret Tilstand, og undertiden frænder man den først fbrat uddrive Kulsyren. Glassets Bestanddele skulle nu i det rette Forhold, tørrede og fiintdeelte, blandes med hinanden og derpaa smeltes sammen. Hertil udfordres en Varmegrad, som paa et vist Punkt af Smeltningen kan naae 9000° C, medens den, saalænge Glaspustningen staaer paa, daler til c. 5000°. Vi indsee derfor, at vi maae construere saavel Ovne som Digler af et Materiale, som ikke smel- ter ved denne ualmindeligt høie Varme, og som paa den anden Side uden at forandre sin Form eller tabe i Styrke kan taale saadanne Svingninger i Varmegraden. Det Første opnaaes ved at bygge Ovnene af ildfast Leer, det saakaldte Pibeleer. Det almindelige Leer, der ved Brænding leverer vore gule og røde Muursteen og Tagsteen, indeholder nemlig Kalk, Jern og andre Metaller i iltet Tilstand; disse ville i den stærke Hede smelte sammen med Lerets øvrige Bestanddele til glasagtige Forbindelser, som vi undertiden