Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
det bøhmiske Krystalglas er i Almindelighed tillige mindre
haardt og mere tungsmelteligt end Natronkalkglasset.
Kiselsyren, som er Iltet af Metalloidet Silicium,
SiO3, anvendes til de fineste Glassorter som Bjergkrystal
eller Qvarts, til de ordinære bruges derimod reent Qvarts-
sand eller Flintesteen, og kun til de allersimpleste Sorter,
hvoraf de grønne Flasker pustes, kan bruges ureent Sand,
blandet med Mergel eller Leer, hvilke Indblandinger give
Flaskerne deres Farve. Kali eller Natron tilsættes i Form
af Potaske eller calcineret Soda, som dog nu næsten altid
ei’stattes af svovlsuurt Natron, der selvfølgeligt er billi-
gere end Sodaen, hvortil den først skal fabrikeres; men
ved Smeltningen maa der der da tilsættes noget Kulstof,
forat Svovlsyren kan reduceres til Svovlsyrling, som let-
tere uddrives af Kiselsyren. Undertiden anvendes urene
alkaliholdige Stoffer som Bøgeaske og den føromtalte
Raasoda. Kalken anvendes som Kridt eller Kalksteen
(kulsuur Kalk) i pulveriseret Tilstand, og undertiden
frænder man den først fbrat uddrive Kulsyren.
Glassets Bestanddele skulle nu i det rette Forhold,
tørrede og fiintdeelte, blandes med hinanden og derpaa
smeltes sammen. Hertil udfordres en Varmegrad, som
paa et vist Punkt af Smeltningen kan naae 9000° C,
medens den, saalænge Glaspustningen staaer paa, daler
til c. 5000°. Vi indsee derfor, at vi maae construere
saavel Ovne som Digler af et Materiale, som ikke smel-
ter ved denne ualmindeligt høie Varme, og som paa den
anden Side uden at forandre sin Form eller tabe i Styrke
kan taale saadanne Svingninger i Varmegraden. Det
Første opnaaes ved at bygge Ovnene af ildfast Leer, det
saakaldte Pibeleer. Det almindelige Leer, der ved Brænding
leverer vore gule og røde Muursteen og Tagsteen, indeholder
nemlig Kalk, Jern og andre Metaller i iltet Tilstand; disse
ville i den stærke Hede smelte sammen med Lerets øvrige
Bestanddele til glasagtige Forbindelser, som vi undertiden