Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

kunne see paa sietbrændte Steen; Pibeleret derimod inde- holder kun de for Leret væsenlige Bestanddele, Kiselsyre og Leerjord (Aluminiunrilte), og smelter ikke ved Ovnens Varme. Det Andet opnaaes ved ikke at brænde Stenene af raat Pibeleer alene, men af Pibeleer, som er æltet sammen med en vis Mængde brændt og pulveriseret Pibeleer, hvortil man gjerne anvender Stumperne af ud- tjente Digler, det saakaldte Chamotte. Da den knuste Chamotte i fine Korn er fordeelt over hele Leermassen, og disse ved den paafølgende Brænding ikke forene sig indbyrdes eller med den friske Leermasse, vil den fær- dige Steen være porøs, bestaaende af lutter smaa Korn, leirede ved Siden af hinanden uden at danne et continuer- ligt Hele. En saadan Steen vil derfor ved den stærke Hede ikke i den Grad trække sig sammen, sintre sam- men, som almindelige brændte Steen gjøre, fordi Varmen bevirker en inderligere Forening af deres Bestanddele; den vil væsenligt beholde sin Form, som bestemmes af de spredte Chamottekorn, der, allerede eengang udsatte for Glasovnens Hede, liave trukket sig sammen til deres ende- lige Rumfang. Af dette Materiale dannes saavel Diglen, hvori Glassatsen smeltes, som de Dele af Ovnen, der directe ere udsatte for Flammen. Diglerne have Form af en afstumpet Kegle; kun naar der fyres med Steenkul, ere de lukkede med en Hvælving foroven, som paa Siden har en Aabning, hvor Arbeideren kan komme til med sine Redskaber. De formes med Haanden alene og have undertiden en Høide af 4 Fod og det samme Tverniaal foroven, men ere noget smallere forneden. Efter Formningen maae de først udtørres sær- deles langsomt, forat de ved Sammentrækningen ikke skulle give Revner, og alene dertil kan der ofte hengaae 2 til 3 Aar. Derpaa opvarmes Diglen jevnt til en høiere og høiere Temperatur, idet man ender med Hvidglødhede; først da anbringes den i Ovnen. Paa Grund af den lange