Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
kunne see paa sietbrændte Steen; Pibeleret derimod inde-
holder kun de for Leret væsenlige Bestanddele, Kiselsyre
og Leerjord (Aluminiunrilte), og smelter ikke ved Ovnens
Varme. Det Andet opnaaes ved ikke at brænde Stenene
af raat Pibeleer alene, men af Pibeleer, som er æltet
sammen med en vis Mængde brændt og pulveriseret
Pibeleer, hvortil man gjerne anvender Stumperne af ud-
tjente Digler, det saakaldte Chamotte. Da den knuste
Chamotte i fine Korn er fordeelt over hele Leermassen,
og disse ved den paafølgende Brænding ikke forene sig
indbyrdes eller med den friske Leermasse, vil den fær-
dige Steen være porøs, bestaaende af lutter smaa Korn,
leirede ved Siden af hinanden uden at danne et continuer-
ligt Hele. En saadan Steen vil derfor ved den stærke
Hede ikke i den Grad trække sig sammen, sintre sam-
men, som almindelige brændte Steen gjøre, fordi Varmen
bevirker en inderligere Forening af deres Bestanddele; den
vil væsenligt beholde sin Form, som bestemmes af de
spredte Chamottekorn, der, allerede eengang udsatte for
Glasovnens Hede, liave trukket sig sammen til deres ende-
lige Rumfang. Af dette Materiale dannes saavel Diglen,
hvori Glassatsen smeltes, som de Dele af Ovnen, der
directe ere udsatte for Flammen.
Diglerne have Form af en afstumpet Kegle; kun naar
der fyres med Steenkul, ere de lukkede med en Hvælving
foroven, som paa Siden har en Aabning, hvor Arbeideren
kan komme til med sine Redskaber. De formes med
Haanden alene og have undertiden en Høide af 4 Fod
og det samme Tverniaal foroven, men ere noget smallere
forneden. Efter Formningen maae de først udtørres sær-
deles langsomt, forat de ved Sammentrækningen ikke
skulle give Revner, og alene dertil kan der ofte hengaae
2 til 3 Aar. Derpaa opvarmes Diglen jevnt til en høiere
og høiere Temperatur, idet man ender med Hvidglødhede;
først da anbringes den i Ovnen. Paa Grund af den lange