Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

283 Tinnet, fæster sig paa Glasset. Efter et Døgns Forløb tages Belastningen af, og Pladen hensættes i særegne Tørrekamre, hvorfra de ere færdige efter en 2 til 3 Ugers Henstand. — Den beskrevne Fabrikation er ganske vist et Fremskridt i Sammenligning med de gamle Romeres Metal- speile, som foruden at være dyre tillige let anløb i Luf- ten, og de Speile, som i det 13de Aarhundrede frem- stilledes ved at helde smeltet Tin eller Bly paa Bagsiden af de glødende Glasplader; men mange Ulemper ere dog forbundne dermed. Der medgaaer en meget lang Tid til Fabrikationen, og under denne ødelægges mange Plader, idet de knuses under Belastningen. Hertil kommer den store Fare, som Anvendelsen af Qviksølvet medfører for Ar- beidernes Sundhed. Faren er her ikke saa stor som ved Lueforgyldningen, hvor Arbeiderens Ansigt er i umiddel- bar Berøring med de opstigende Qviksølvdampe, men Luften i Arbeidslocalet er dog svanger med Dampe, som han stadigt indaander. Han er derfor et sikkert Bytte for den deraf følgende Sygdom, der efter sin Oprindelse har faaet Navn af Qviksølvsygdommen og viser sig i en Rysten paa hele Kroppen, stærk Nerveusitet og rigelig Spytafsondring; en Sygdom, som gjør ham uduelig til at fortsætte sit Haandværk. Denne farlige Indflydelse blev ogsaa erkjendt af det franske Videnskabernes Akademi, som i Slutningen af det forrige Aarhundrede fik udvirket, at Arbeiderne i det store Sliberi og Belæggeri i Paris, hvor alle i Frankrig støbte Speilglas bleve gjorte færdige, kun maatte arbeide to Dage i Ugen. Bedre end et saa- dant Forbud vilde imidlertid Anviisningen paa en ny Fremgangsmaade være, og en saadan er ogsaa frem- kommet og søger at gjøre sig gjældende i Industrien. Methoden bestaaer i at er statt eAmalga met ved Sølv, som udfældes paa Glasset ved Afiltning af opløst Sølvilte til Sølv. Man maa benytte to Vædsker, en Op- løsning af Sølvilte og en Vædske, som skal bevirke