Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

284 Afiltningen (Reductionen). Fremgangsmaaden stammer fra Drayton (1844), efter hvem den ogsaa benævnes; han benyttede som den eneVædske en vandig Opløsning af salpetersuurt Sølvilte og Ammoniak og som reducerende Vædske en Opløsning af Nellikeolie i Viinaand (Spiritus). Nellike- olien ilter sig paa Sølviltets Bekostning, medens Sølvet udskilles og Salpetersyren træder i Forbindelse med Am- moniaken. Liebig, som har forbedret Fremgangsmaaden, sætter noget Kali- eller Natronopløsning til den ammo- niakalske Sølvopløsning, og bruger som reducerende Vædske en Opløsning af Mælkesukker (den Slags Sukker, som findes opløst i Mælken). Hver enkelt Vædske maa inde- holde sine Bestanddele i bestemt Forhold, ligesom begge Vædskerne, umiddelbart førend de bruges, blandes sam- men efter bestemt Rumfang. Glasset, som holdes frit svævende i Vædsken, overtrækkes hurtigt med et sort Lag af Sølv, der snart bliver speilende. Efter en halv Times Forløb er Speilet færdigt, det skylles af, og for bedre at bevare det overstryger man den forsølvede Side med en Harpix. Da Sølvet ved Gnidning med flint Fløiel og Poleerrødt er istand til at antage en smuk Politur, har en Franskmand benyttet dette Sølvlag istedetfor et massivt Metalspeil, saaledes som det benyttes i Astrono- mens store Speilteleskoper. Ved omhyggelig Slibning faaer Glasset først den nøjagtige indbuede (concave) Form, som det skal have, og derpaa udfældes det tynde Sølvlag paa den indbusde Ovsrflado og poleres omhyg- geligt. Sølvet danner her altsaa Forsiden af Speilet og Glasset tjener kun til at give den nøjagtige Overflade og til at befæste Sølvet. Muligviis vil Speilteleskopet herved faae en større Benyttelse; thi vel besidder dette det væsenlige Fortrin fremfor den almindelige Kik- kert at give farvefrie Billeder, fordi det hvide Lys ikke spalter sig i farvet Lys af alle Regnbuens Farver ved Tilbagekastning fra en speilende Overflade saaledes som *