Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

285 ved Brydning i et Legeme; men et Speil kaster mindre Lys tilbage end en Lindse af samme Størrelse lader gaae igjennem. Derfor vil Gjenstanden sees stærkere belyst i en Kikkert end i et Speilteleskop af samme Diameter. Man kunde raade Bod herpaa ved at gjøre Speilet saa- meget større, men herimod stille sig Vanskelighederne ved at behandle Metallet og ved at holde Overfladen blank poleret, og anløber den, har Speilet tabt sin Speilevne. Begge disse Vanskeligheder undgaaes derimod ved de omtalte Sølvspeilteleskoper; thi det er Glasset, der er meget lettere at behandle, som man her giver den nøiagtige Overflade, til hvilken da det tynde Sølvlag heftes, og Sølvet som et ædelt Metal anløber ikke saaledes som Speilmetallet, der, som vi have seet, er en Legering af uædle Metaller. Hertil kommer endvidere, at disse Speile kunne fremstilles saa fuldkomment, at de give mere Lys end en Lindse af samme Størrelse. Alt synes saaledes at bebude dem en god Fremtid. Da man i England paa Grund af Steenkulsfyringen begyndte at anvende lukkede Digler, var man nødt til at forandre Glassets Sammensætning saaledes, at det blev lettere smelteligt. Thi Hætten paa Diglen hindrede Flam- men og den varme Luft i at virke directe paa Glas- massen, ligesom den ogsaa opfangede Straålevarmen fra Ovnens Hvælving. Som vi have seet, kunde Maalet naaes ved at forøge Mængden af Alkalier i Forhold til Kalken, men dette kunde kun skee paa Bekostning af af Glassets Bestandighed i Luften. Man erstattede da Kalken med Blyilte, medens man som Alkali valgte Kali og fik derved et letsmelteligt Glas, det saa- kaldte Krystalglas. Foruden ved Letsmelteligheden udmærker det sig ved at være ufarvet, bryde Lyset stærkt, ved sin store Vægtfylde, som hidrører fra Blyet, og ved sin Blødhed, hvorved det bliver let at slibe, men