Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

287 Massive Gjenstande som Knivstole, Asietter og de enkelte Dele af Glaslysekroner formes ved Presning. Den rødglø- dende Metalmasse fyldes i en aaben toklappet Form, som derpaa lukkes under stærkt Tryk, hvorved Glasset presses ind i Fordybningerne, medens det overflødige løber ud. I enkelte Tilfælde kan en Ætsning erstatte Slib- ningen. Den saakaldte Flussyre, der er en Forbindelse af det kun lidet bekjendte Metalloid Fluor (Fl) med Brint, altsaa Fluorbrinte (HF1), danner nemlig med Glas- sets Kiselsyre Fluorsilicium, som er et flygtigt Stof, og Vand, hvorved Glassets øvrige Bestanddele udskilles i en Til- stand, hvori de let bortvaskes. Ligesom Chlorbrinte fremstilles af Chlornatrium og Svovlsyre, saaledes Fluor- brinte af Fluornatrium og Svovlsyre, hvorved der des- uden dannes svovlsuurt Natron efter Formlen NaFl -p HO.SO3 = HF1 + NaO.SO3. Da Fluornatrium, som vi ovenfor have seet, udgjør en Bestanddeel af Kryolithen, kan denne benyttes til Fremstillingen. Ligeledes be- nytter man almindeligt Mineralet Flusspath , som er Fluorcalcium, hvorved Biproductet er svovJsuur Kalk. Flussyren udvikler sig nu i Dampform, naar enten Kryo- lith eller Flusspath opvarmes med Svovlsyre, og Dampene kunne fortættes i et Forlag; men da de angribe alle kisel- holdige Stoffer, anvender man til Destillationen en Bly- retort med Forlag af Bly, medens den flydende Syre renses ved gjentagen Destillation i en Platinretort. Ved Ætsningen beskytter man de Dele af Glasset, som ikke skulle angribes, med en Dækgrund, bestaaende at en Blanding af Asphalt, Harpix og Terpentinolie, medens man ætser de frie Dele af Glasset ved enten at helde flydende Syre paa, eller udsætte Glasset for Dampene af Syren, eller endeligt ved at anbringe Blandingen, hvoraf Syren fremstilles, paa selve Glasset og udvikle den deraf ved Opvarmning. Den flydende Syre anvendes kun, naar det ætsede Sted skal være gjennemsigtigt, medens de to