Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
288 andre Methoder give matte Ætsninger. En Ætsning giver Instrumentmagerne de matte Delingsstreger paa Thermometre, Barometre, Maaleglas og lignende Appa- rater, ligesom ogsaa de matte Skiver, som Photographen benytter i sit Camera obscura, ere dannede paa denne Maade. Tegningen fremstilles, idet man med en Griffel borttager Dækgrunden paa de Steder, hvor Tegningen skal vise sig. De Vinduesruder, som ere forsynede med en netagtig Tegning paa mat Grund, hvorved deres Gjen- nerasigtighed formindskes, tilbereder man paa en simpel Maade ved at bedække den blanke Skive med et gjennem- oliet Stykke Tøi. Dettes Mønster overføres ved Olien paa Glaspladen, og da Olien beskytter Glasset mod Ætsning, ville Flussyredampene kun angribe Mellemrummene; der fremtræder altsaa en blank Tegning paa mat Grund. Ved 8tatstrykkeriet i Wien anvender man ætsede Glasplader til Trykning. Tegningen udføres i Glaspladens Dækgrund, hvorefter Pladen omgives med en Rand af Vox, som holder paa den flydende Syre, der heldes paa. De Dele af Tegningen, som ere bievne ætsede tilstræk- keligt, bedækkes da med Dækgrund, og de andre ætses endnu engang, og hermed vedbliver man, indtil Tegningen har den tilstrækkelige Dybde overalt. Pladen kan nu umid- delbart benyttes til Trykning ligesom en raderet Kobber- plade, men da den let knækker ved det store Tryk, som Pressen giver, tager man paa galvanisk Vei Copier af Pladen i Kobber og benytter disse til Trykningen. Teg- ningerne savne den Blødhed, som udmærker Kobberstik, og denne Kunst, der har faaet Navnet Hyalographi, egner sig derfor mindre til virkelige Kunstpræstationer, end til Trykning af Landkort o. desl. For Optikeren er Blyglasset, eller som han kalder det, Flintglasset, af stor Vigtighed, idet det muliggjør Constructionen af achroniatiske Lindser, det vil sige saa- danne, som give et Billede uden farvede Rande. I Glas-