Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
288
andre Methoder give matte Ætsninger. En Ætsning
giver Instrumentmagerne de matte Delingsstreger paa
Thermometre, Barometre, Maaleglas og lignende Appa-
rater, ligesom ogsaa de matte Skiver, som Photographen
benytter i sit Camera obscura, ere dannede paa denne
Maade. Tegningen fremstilles, idet man med en Griffel
borttager Dækgrunden paa de Steder, hvor Tegningen skal
vise sig. De Vinduesruder, som ere forsynede med en
netagtig Tegning paa mat Grund, hvorved deres Gjen-
nerasigtighed formindskes, tilbereder man paa en simpel
Maade ved at bedække den blanke Skive med et gjennem-
oliet Stykke Tøi. Dettes Mønster overføres ved Olien paa
Glaspladen, og da Olien beskytter Glasset mod Ætsning,
ville Flussyredampene kun angribe Mellemrummene; der
fremtræder altsaa en blank Tegning paa mat Grund.
Ved 8tatstrykkeriet i Wien anvender man ætsede
Glasplader til Trykning. Tegningen udføres i Glaspladens
Dækgrund, hvorefter Pladen omgives med en Rand af
Vox, som holder paa den flydende Syre, der heldes paa.
De Dele af Tegningen, som ere bievne ætsede tilstræk-
keligt, bedækkes da med Dækgrund, og de andre ætses
endnu engang, og hermed vedbliver man, indtil Tegningen har
den tilstrækkelige Dybde overalt. Pladen kan nu umid-
delbart benyttes til Trykning ligesom en raderet Kobber-
plade, men da den let knækker ved det store Tryk, som
Pressen giver, tager man paa galvanisk Vei Copier af
Pladen i Kobber og benytter disse til Trykningen. Teg-
ningerne savne den Blødhed, som udmærker Kobberstik,
og denne Kunst, der har faaet Navnet Hyalographi,
egner sig derfor mindre til virkelige Kunstpræstationer,
end til Trykning af Landkort o. desl.
For Optikeren er Blyglasset, eller som han kalder
det, Flintglasset, af stor Vigtighed, idet det muliggjør
Constructionen af achroniatiske Lindser, det vil sige saa-
danne, som give et Billede uden farvede Rande. I Glas-