Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

289 set ligesom i ethvert gjennemsigtigt Legeme bi’ydes nem- lig en skraat indfaldende Lysstraale, det vil sige, den rette Linie, hvori Lyset forplanter sig i Glasset, danner en Vin- kel med den rette Linie, hvori det bevægede sig udenfor Glasset; men samtidigt udfolder den sig i Glasset til en Vifte af regnbuefarvede Straaler, begrændset af de sva- gest brudte røde og de stærkest brudte violette, med mellemliggende orange, gule, grønne ogblaae. Med Brydnin- gen af det hvide Lys er der altsaa forbundet Farveadspred- ning. Derfor vil en Samlelindse (en udbuet, convex Lindse) give flere farvede Billeder af en hvid Gjenstand, saaledes at Billedet, dannet af de stærkest brudte vio- lette Straaler, danner sig nærmest om Lindsen, af de svagest brudte røde derimod fjernest, og de andre Bille- der derimellem i den angivne Orden. Med Flintglasset linder det samme Sted, blot i forskjellig Grad; det bry- der nemlig Lyset stærkere end det almindelige Glas, Op- tikerens Crownglas, men dets Farveadspredning er for- holdsviis endnu stærkere. En Flintglaslindse med samme Brydning som en Crownglaslindse vil derfor give større Farveadspredning, og en Flintglaslindse med lige Farveadspredning vil give mindre Brydning. Da nu en Spredelindse (en indbuet, concav Lindse) virker i modsat Retning af en Samlelindse, idet den formindsker dennes Brydning og Farveadspredning, ville vi kunne vælge en Spredelindse af Flintglas saaledes, at den op- hæver Crownglaslindsens Farvespredning, men kun for- mindsker Brydningen noget. En saadan Forening af en Samlelindse af Crownglas o-g en Spredelindse af Flintglas kaldes en a c hr om atisk Lindse. Smeltningen af Glas til optisk Brug hører paa Grund af de Fordringer, som Optikeren stiller, til de vanske- ligste Operationer. Glasset skal ikke blot være farvefrit og tillige haardt, forat det ikke skal ridses, men det maa heller ikke indeholde Luftblærer, som forandre Lysstraalernes 19