Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
Retning, og navnligt maa det gjennem sin hele Masse have
en fuldkomment eensartet Sammensætning. Dette er væ-
senligt; thi Sammensætningen har Indflydelse paa Lys-
brydningen, saaat enLysstraale, som gaaer gjennem Glas be-
staaende af Lag af forskjellig Sammensætning, stadigt
forandrer sin Retning, istedetfor at gaae i en lige Linie,
saaledes som det forudsættes ved Lindsens Construction*
En saadan Lindse vil derfor give mindre skarpe Billeder..
Vanskeligheden er størst ved Flintglasset, fordi Blyiltet
paa Grund af sin store Vægtfylde har Tilbøielighed til at leire-
sig nederst i Diglen, hvor det da danner et vægtfyldigere Glas,
som indeholder mere Blyilte, medens dettes Mængde og derfor
ogsaa Glassets Vægtfylde vil aftage opad. Dette undgaaer
man ved af og til under den langvarige Smeltning at røre
rundt i Diglen med en Cylinder af ildfast Leer, og er
Smeltningen under disse Omstændigheder drevet saa vidt,
at man kan antage, at et temmeligt eensartet Glas har
dannet sig, lukker man for Ovnen, standser med Fyrin-
gen og lader det Hele afkøle sig langsomt i Løbet af
otte Dage. Da tages Diglen ud for at slaaes istykker,
og det størknede Glas, som let løsner sig fra Diglen,
faaes da som en samlet cylindrisk Blok. Denne afslibes,
plant og poleres for begge Ender, forat man ved at see
ind i Glasmassen kan opdage de feilfulde Steder. Den
hele Blok saves i forskjellige Skiver, hvorved man da
passer, at Feilene i Glasset komme til at ligge i Ski-
vernes Overflade, da denne dog skal slibes bort ved den
senere Formning til Lindser. Med Crownglasset, som er
et Kali-Natron-Kalkglas, maa-man gaae frem med samme
Forsigtighed. Paa Grund af de mange Vanskeligheder
ved Fabrikationen ere store og feilfrie Lindser meget
dyre. Det achromatiske Objectiv, som findes paa den
store Kikkert paa Observatoriet i Kjøbenhavn, er 10»
Tommer i Diameter og har kostet den store Sum af
5000 Rd. Af større Objectiver findes der kun eet i Cam-