Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
290 Retning, og navnligt maa det gjennem sin hele Masse have en fuldkomment eensartet Sammensætning. Dette er væ- senligt; thi Sammensætningen har Indflydelse paa Lys- brydningen, saaat enLysstraale, som gaaer gjennem Glas be- staaende af Lag af forskjellig Sammensætning, stadigt forandrer sin Retning, istedetfor at gaae i en lige Linie, saaledes som det forudsættes ved Lindsens Construction* En saadan Lindse vil derfor give mindre skarpe Billeder.. Vanskeligheden er størst ved Flintglasset, fordi Blyiltet paa Grund af sin store Vægtfylde har Tilbøielighed til at leire- sig nederst i Diglen, hvor det da danner et vægtfyldigere Glas, som indeholder mere Blyilte, medens dettes Mængde og derfor ogsaa Glassets Vægtfylde vil aftage opad. Dette undgaaer man ved af og til under den langvarige Smeltning at røre rundt i Diglen med en Cylinder af ildfast Leer, og er Smeltningen under disse Omstændigheder drevet saa vidt, at man kan antage, at et temmeligt eensartet Glas har dannet sig, lukker man for Ovnen, standser med Fyrin- gen og lader det Hele afkøle sig langsomt i Løbet af otte Dage. Da tages Diglen ud for at slaaes istykker, og det størknede Glas, som let løsner sig fra Diglen, faaes da som en samlet cylindrisk Blok. Denne afslibes, plant og poleres for begge Ender, forat man ved at see ind i Glasmassen kan opdage de feilfulde Steder. Den hele Blok saves i forskjellige Skiver, hvorved man da passer, at Feilene i Glasset komme til at ligge i Ski- vernes Overflade, da denne dog skal slibes bort ved den senere Formning til Lindser. Med Crownglasset, som er et Kali-Natron-Kalkglas, maa-man gaae frem med samme Forsigtighed. Paa Grund af de mange Vanskeligheder ved Fabrikationen ere store og feilfrie Lindser meget dyre. Det achromatiske Objectiv, som findes paa den store Kikkert paa Observatoriet i Kjøbenhavn, er 10» Tommer i Diameter og har kostet den store Sum af 5000 Rd. Af større Objectiver findes der kun eet i Cam-