Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

291 bridge i Massachusetts og eet i Pulkowa i Nærheden af Petersborg. Man har i den senere Tid drevet det til en stor ■ Fuldkommenhed i Fabrikationen afkunstigeÆdelstene af Glas. Deres Glands og Farve er efterlignet saa slaaende, at Øiet alene ikke formaaer at adskille dem fra de ægte. Deres store Blødhed ogVægtfylde derimod forraade dem, og den første Egenskab er tillige skadelig, fordi Slib- ningen let taber sig ved Brug. Som Grundlag for de forskjellige kunstige Ædelstene benytter man et farvefrit Glas, det saakaldte Strås, som er et Kali-Blyilteglas med en endnu større Blymængde end Flintglas. Da det maa være fuldkomment farvefrit, dannes det af chemisk rene Stoffer. Smeltet uden Tilsætning giver det kun- stig Diamant; men tilsat og sammensmeltet med for- skjellige Metalilter giver det alt efter disses Natur far- vede Glassorter, svarende til de forskjellige farvede Ædel- stene. Smeltes saaledes 1000 Dele Strås sammen med 1 Deel Jerntveilte, faaes kunstig Topas, med 25 Dele Manganoverilte Rubin, med 15 Dele Kobaltilte (Iltet af Metallet Kobalt) Saphir og endeligt med 8 Dele Kob- berilte og | Chromilte Smaragd. Farvningen skyldes her Metalilterne, som i chemisk Forbindelse med Kiselsyre 1 danne farvede Salte. Ved Fremstilling af farvet Glas til almindelige Luxus- gjenstande udfordres ikke saa stor Omhu som ved Smeltningen af kunstige Ædelstene; men Principeme ere de samme, Farvestofferne ere de samme Metalilter, som vi nys omtalte. Ska] Gjenstanden farves gjennem sin s hele Masse, tilberedes først det farvede Glas ved Til- sætning af Bestanddelene i Digelen; men Fremgangsmaaden ved Formningen er ganske den samme som ved alminde- ligt Glas. Nogle Farver ere imidlertid saa dybe, at nogenlunde tykke Glassager deraf vilde blive uigjennem- sigtige og derfor fremtræde med en næsten sort Farve. 19*