Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

19 at de opvarmede Dele bestandigt erstattes af mindre op- varmede, indtil den hele Masse har faaet eens Temperatur. Sættes saaledes en Kjedel med Vand over Ilden, vil først det Vand, som er nærmest Bunden, blive opvarmet og derved blive lettere, stige tilveirs og give Plads for tilstrømmende koldere Vand o. s. fr. For Luftarterne gjælder det Samme. Vi kunne imidlertid opvarme Væd- skerne og Luftarterne saaledes, at Strømningen forhindres, nemlig ovenfra. Heldes saaledes i et høit smalt Glaskar Vand, og ovenpaa dette igjen et Lag varm Olie, hvis Varmegrad kan holdes uforandret ved jevn Tilstrøm- ning af frisk varm Olie, kan man ved Thermometre, der ere anbragte i Vandet i forskjellig Dybde, over- bevise sig om, hvor overordentligt vanskeligt Varmen forplanter sig i samme. Anstilles Forsøgene paa en lignende Maacle med Luft, bliver Resultatet det samme. Paa Luftens ringe Varmeledningsevne beroer Anvendelsen af dobbelte Vinduer og dobbelte Mure med LuftmeJlem- rum, der ogsaa fyldes med porøse Stoffer som lliis- skaller, Sand og Aske. Luftlaget eller den i Mellem- rummene mellem de porøse Stoffer værende Luft hindrer Varmens Meddelelse. Det porøse Stof vanskeliggjør Luftens Strømninger, medens det paa den anden Side selv leder Varmen slet, desto siettere, jo færre Berørings- punkter der lindes mellem dets enkelte Smaadele. Hidtil have vi kun talt om Varmens Meddelelse ved Ledning. Der gives ogsaa en anden Maade, hvorpaa denne kan f'oregaae. Tænke vi os saaledes stillede lige- for et Baal, som er antændt i det Frie i en stærk Kulde, da føle vi paa alle de Dele af vort Legeme, som ere vendte mod Uden, stærk Varme, uagtet Luften mellem Baalet og vort Legeme er iiskold. Varmen udsendes altsaa fra Baalet til vort Legeme uden at opvarme Luf- ten, som ligger imellem, hvorom vi let kunne overbevise os ved i Luften at anbringe et Thermometer, hvis Kugle 2*