Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

20 ved en Skjærm beskyttes mod Baalets Paavirkning. Denne Forplantningsmaade for Varmen kalde vi Ud- straaling, og vort Legeme indsuger i det nævnte Exempel den fra Baalet udstraalede Varme. Paa denne Maade naaer Varmen til os fra Solen i lige Linie gjen- nem det store Verdensrum, hvis Temperatur efter al Sandsynlighed er betydeligt under Nul. Atmosphæren, hvorigjennem Solstraalerne dernæst passere , opvarmes heller ikke af disse, eller ialfald umærkeligt, og først af Jorden indsuges de, og den saaledes opvarmede Jord meddeler atter sin Varme til Luften. Den Straalevarme, som træffer et Legeme, indsuges deels af dette, deels kastes den tilbage, deels gaaer den igjennem Legemet. Summen af disse tre Varme- mængder maa altsaa være lig den, som har truffet Legemet. See vi et Øieblik bort fra den gjennemgaaende Varme, ved at vælge et Legeme f. Ex. Træ, Metal, som ikke er gjennemstraaleligt for Varmen, indsee vi, at jo mere Varme der indsuges, desto mindre kastes der tilbage fra Legemet. Evnen til at indsuge afhænger nærmest af Beskaffenheden af Legemets Overflade; er denne ujevn, porøs, har en mørk Farve, vil Indsugningen være stærkere end naar den er glat, tæt og lys. En skinnende Hjelm, som i Solskin synes lutter Lue, er kun varm, forsaavidt den er tung og tætsluttende, medens en sort Hat eller Hue for- holdsviis er meget varmere. Et hvidt Klædningsstykke er mindre varmt end et lignende farvet sort. Et støbt og poleret Huulspeil kaster ikke Straalerne saa godt tilbage, er altsaa ikke saa godt et Brændspeil som et hamret og poleret, fordi det sidstes Overflade er bleven tættere ved Hamringen, derfor absorberer mindre Varme, altsaa kaster mere tilbage. Agerjordens Farve har af samme Grund stor Indflydelse paa Vegetationen, idet den mørke op- varmes stærkere end den lyse. Ved at kaste mørk Jord paa Sneen om Foraaret lykkes det Bjergboerne tidligere