Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

21 at gjøre Jorden tjenlig til Bearbeidelse og saaledes at forlænge den korte Sommer. At Farven lier er væsen- lig, overbevise vi os let om ved at kaste en mørk og en lys Lap paa Sneen i Solskin. Sneen vil da smelte langt hurtigere bort under den første. E t L e g e m e, som indsugerVarmenlet, u d s t r a a 1 e r den ogsaa let, og disse to Egenskaber holde Skridt med hinanden. Mod Straalevarmen fra en sort, mat Jernovn maae vi ofte beskytte os ved en Skjærm, medens vi kunne komme den hvide, blanke Fajanceovn meget nær, uden at den udstraalede Varme bliver ubehagelig. En Vædske holder sig ligeledes lettere varm i en blank Kjedel eller Potte end i en mat af Røg eller paa anden Maade sværtet, medens paa den anden Side en sort Kjedel indsuger mere Varme fra Ilden end den blankt polerede. 1 Naturen see vi Varmeudstraaliugen frem- træde med store Virkninger. Den er Skyld i, at Jor- dens Varme i en overordenlig lang Række af Aar har holdt sig uforandret, idet den netop udstraaler saa megen Varme til det store Verdensrum, som den modtager fra Solen. Udstraalingen gaaer navnligt for sig i de klare Nætter; thi da kastes Straalerne ikke tilbage fra Skyerne. Jordskorpen af'kjøler atter Luften, som hviler over samme, og naar ingen Vind blæser, bliver den kolde, altsaa tungere Luft staaende og Afkjølingen forplanter sig langsomt høiere og høiere op i Luften. Er denne Afkjøling stærk nok, vil Luften afgive en Deel af sin Fugtighed, som ved Jorden afsætter sig som Dug og høiere oppe udskiller sig som Taage. En rolig Vandflade udstraaler Varmen Jige— saa stærkt som en sværtet Metalflade, men da Vandet i Overfladen bliver tungere ved Afkjølingen, synker det tilbunds og giver Plads for andet varmere. Er Vandet dybt, vil Natten ikke formaae at afkjøle den hele Vandmængde betydeligt, hvorfor Luften over saadant Vand i en stille, klar Nat altid er varmere end over