Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
310 Luden. Tidligere benyttede man meest Bøgeaske, men foretrak senere Potaske, fordi det er renere at arbeide med, og blandt de forskjellige Sorter Potaske igjen den amerikanske, fordi den indeholder en meget betydelig Mængde frit Kali. Anvender man Soda, hvor denne ikke kan faaes paa Stedet, maa den calcinerede Soda fore- trækkes, da den med sin ringe Vandmængde koster mindre i Transport end den krystalliserede Soda, som indeholder 63 Procent Vand. Mange Sæbesydere, som ville fabrikere Natronsæbe, gaae en Omvei, idet de af Kalilud først tilberede Kalisæbe, som derpaa omdannes til Natronsæbe ved Indvirkning af Kogsalt. Tilsættes dette nemlig ti] en Opløsning af Kalisæbe, vil Chlor- natrium indvirke saaledes paa Kaliet i Sæben, at der dannes Chlorkalium og Natron, som da indtager Kaliets Plads i Sæben. Fremgangsmaaden stammer fra den Tid, da Leblancs kunstige Sodafabrikation var ubekjendt og Sæbesyderen derfor var henviist til Potasken, naar han ikke vilde arbeide med den slette Kelp eller Barilla, som kun indeholdt en ringe Mængde Natron. Nu derimod, da Sodafabrikationen er saa overordenligt udviklet, og Potaskepriserne stige, fordi de Skovstrækninger, som ryddes, blive færre, og fordi Steenkullet, som ikke leverer nogen brugbar Aske, mere og mere erstatter Træet som Brændsel, er dei* ikke nogen Grund niere til at beholde en saadan forældet Fremgangsmaade, som kun ved Va- nens Magt har holdt sig saa længe. Det kommer ogsaa ved dette Spørgsmaal væsenligt i Betragtning, at der til Forsæbning af samme Mængde Fedtstof bruges mindre kulsuurt Natron end kulsuurt Kali, fordi Æqvivalenttallet for det første kun er 53, for det sidste derimod 69, og som vi have seet, angive disse Tal de Forhold, hvori de erstatte hinanden ved chemiske Virkninger. Af kulsuurt Natron vil der saaledes bruges omtrent en Fjerdedeel mindre.