Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
309
for Sæbefabrikanten fortrinlige Egenskaber, men Sæben
har ikke nogen behagelig Lugt.
Fra Afrikas Kyster sendes der til Europa nutildags
store Masser af en Olie, som tidligere ansaaes for værdi-
løs, Palmeolien, som faaes af Frugten af Oliepalmen
(Elais guineensis). Frugten bestaaer af en Steen, inde-
sluttet af en Kjærne og omsluttet af en kjødagt.ig Masse,
som indeholder Olien. Ved Kogning af denne Kjødmasse
med Vand samler Olien sig paa Overfladen: Den friske
Olie smelter ved 27° C., men bliver noget mere tungtsmel-
telig, naar den med Alderen bliver harsk. Den inde-
holder væsenligt Palmitin og Olein og tillige disse Fedt-
stoffers Syrer i fri Tilstand. Farven er guul, hidrørende
fra et Stof, som ved Frugtens Presning gaaer over i
Olien. Derfor maa den bleges, enten ved forenet Ind-
virkning af Luft, Fugtighed og Varme, eller paa kunstig
Maade, som det almindeligt skeer i England, ved at
sammenrøres med stærkt iltende Midler. Hvor vigtig
denne nye Industrigreen er, fremgaaer bedst deraf, at
England alene aarligt forbruger 500000 Centner, og at en
eneste Havn paa Afrikas Vestkyst aarligt udskiber
400000 Centner, hvorfor Landet erhverver sig forskjeilige
Industrigjenstande, medens Olien tidligere kun benyttedes
i Landet til Spisning ligesom Smør og Fedt hos os.
Sæbesyderens andet Raamateriale er Luden, hvor-
ved forstaaes en Opløsning af Kali eller Natron i Vand.
Færdig Lud kan faaes fra de cliemiske Fabriker, men er
i for høi Priis til at kunne anvendes ti] de almindelige
Sæber. I Almindelighed tilbereder Sæbesyderen selv sin
Lud af Soda, Potaske eller Aske ved at blande dem
med nyligt lædsket Kalk og derpaa overgyde Blandingen
med tilstrækkeligt Vand. De kulsure Alkalier ville da
adskilles af den tilsatte Kalk, saaledes at der dannes
kulsuur Kalk, der udskiller sig som et uopløseligt Stof,
og Kali eller Natron, som opløser sig i Vandet og giver