Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

312 cerinet. Man koger nu videre for at fordampe en Deel Vand, og naar da Sæbelimen kan trækkes ud i lange Traade og Arbeideren paa anden Maade har overbeviist sig om, at Kogningen er lykkedes, skrider man til den næste Operation, Udsaltningen. Der kastes tørt Kogsalt paa, hvorved, som ovenfor fremsat, Kalisæben omdannes til Natronsæbe, medens Chlorkalium dannes; men tillige udskilles herved Sæben af Vandet, fordi den er uopløse- lig i den Saltopløsning, som danner sig ved, at det over- flødige Chlornatrium saavelsom det udskilte Chlorkalium opløser sig i Vand. Massen bliver derfor uklar, Sæben samler sig efterhaanden foroven til en smørelseagtig Masse, medens den vægtfyldigere Saltopløsning udskiller sig forneden, og i denne saakaldte Underlud samler sig tillige alt Glycerin saavelsom de uvedkommende Stoffer, som maatte være blandede med ind i Sæben. Er Virk- ningen gaaet rigtigt for sig, hvilket blandt Andet kan sees derpaa, at Sæben ved Størkningen samler sig til store Kager, skiller man Sæben fra Luden. Er den ikke blevet fuldt færdig ved første Operation, blandes den paany med Lud, koges og udsaltes, hvilket kan gjentage sig flere Gange. Er Sæbedannelsen fuldført, foretages en Efter- kogning, idet man opløser Sæben i noget svag Lud til en klar Sæbeliim. Hensigten med denne Efterkogning er at fjerne endnu mere Vand; derfor kan den ikke ret vel som den første Kogning med Fordeel udføres ved Til- ledning af Damp. Man tilsætter atter Kogsalt, dennegang kun med den Hensigt at berøve Sæben en JDeel Vand, der efterhaanden udskiller sig forneden i Saltopløsningen. Ilden forstærkes jevnt, den udviklede Vanddamp skaf- fer sig kun med Vanskelighed Vei gjennem den halvt- størknede Sæbemasse, der samler sig foroven, og dens Undvigen ledsages af en eiendommelig puffende Lyd. Har man nu ved at gnide en Prøve mellem Fingrene over- beviist sig om, at Sæben har den rette Beskaffen-