Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

313 st hed, bedækkes Kjedlen med et Laag og overlades til sig selv i nogle Timer. Derpaa fyldes Sæben i Former. Disse ere store aabne fiirkantede Kas- ser, hvis Sider ere dannede af fire løse Stykker, som passe nøie til hinanden og kunne skrues sam- men. Bunden er gjennemhullet og heelt bedækket med Lærred, saaledes at Underluden kan løbe igjen- nem, medens Sæben holdes tilbage. Sæben øses i med en Kobberskee, idet man undgaaer at faae noget af Underluden med. Ved Henstand i en Uges Tid størkner Sæben til en eneste Masse, i hvilken man dog skjelner en krystallinsk ufarvet Deel, hvormed hele Sæben er gjennemtrængt. I den ikke krystallinske Deel udskille alle Indblandinger sig, og der ville altsaa ligeledes de tilfældige farvede Indblandinger samle sig og give Sæben et marmoreret Udseende. Ved Tilsætning af Farvestoffer i Formen til den endnu flydende Sæbe har man det i sin Magt at farve Sæben efter Behag. Fiint slemmet Bronce giver en blaalig, Jerntveilte (Colcothar) en rødlig Marmorering. Den Sæbe, hvis Fremstilling vi her have lært at kjende, er Kjærnesæbe, saaledes kaldet, fordi den ved Kogningen udskiller sig fra Underluden som rund- agtige Klumper eller Kjærner. Vandet er saameget som muligt uddrevet af den. Den er imidlertid istand til at optage mere Vand, hvorved Sæbesyderen altsaa faaer en større Vægt Sæbe uden synderligt forøget Udgift. I det Øiemed fortyndes den færdigt kogte Sæbe med svag Lud, hvorved ikke blot Sæben optager en betydelig Mængde Vand, men ogsaa Massen bliver saa tyndtflydende, at Ureenhederne bedre udskille sig. Da tillige Sæben ved denne Operation taber Evnen til at krystallisere, bliver den heller ikke marmoreret, men eensfarvet. Hele d^nne Operation kaldes Slibning, og Productet sleben Sæbe.