Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

320 Feldspath, Qvarts og Glimmer. Feldspathen er et Dobbelt- salt af kiselsuurt Kali og kiselsuur Leerjord, sammensat efter den chemiske Formel KO . SiO3 4-Al-O3.3 SiO3, idet Kiselsyren er et Siliciumilte SiO3, i sin Sammen- sætning svarende til Svovlsyren. Ved de omtalte Ind- virkninger spaltes nu Feldspathen i geleeagtig Kiselsyre, som udskilles, i opløseligt kilselsuurt Kali og i kiselsuur Leerjord, som optager Vand. Dette Hydrat af kiselsuur Leerjord er det, som vi kalde Leer. Forskjellen mellem de forskjeHige Sorter Leer betinges af Indblandinger, som kun i prak- tisk Henseende ere væsenlige, fordi de modificere Lerets Egenskaber. Men nogle Egenskaber ere fælles for alle Leerarter; de ere plastiske og de afgive alt det bundne Vand ved Opvarmning til høiere Temperatur, hvorved de tillige vinde i Fasthed og Styrke. At Leret er pla- stisk, vil kun . sige, at det med en ringere Mængde Vand kan udrøres til en Deig, som ved Æltning, Støbning, Af- dreining og Behandling med skjærende Instrumenter kan formes efter Behag. Udrøres det derimod med en større Mængde Vand, faaer man en jevn Vædske, hvori de enkelte Leerpartikler holde Sig svævende i lang Tid, medens de vægtfyldigere Indblandinger, som Sand og Stene, synke tilbunds. Opvarmer man den af det pla- stiske Leer dannede Gjenstand jevnt til bestandigt høiere Temperatur, vil den alt ved Tørringen antage nogen Fasthed, da hele Vandmængden fordani^tr allerede ved 300° C.; men ved bestandigt stærkere Opvarmning kan Leret til- sidst blive steenhaardt, samtidigt med, at det trækker sig sammen, saaat Formindskelsen i Rumfang endog kan beløbe sig til en Femtedeel. Vi sige da, at Leret sin- trer, dets Bestanddele indgaae rimeligviis andre For- bindelser, og de enkelte Dele nærme sig mere til hin- anden, hvoraf Formindskelsen i Rumfang, Svindet, er en Følge. Da dette vanskehggjør Lerets Fabrikation,