Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

321 fordi Gjenstandene ikke blot blive mindre efter Bræn- dingen, men Svindet ogsaa foregaaer ueensartet, saaledes at Formen bliver fortrukken, og da Svindet er uundgaae- ligt ved de stærkt plastiske, de fede Leerarter, formind- sker man deres Plasticitet ved at tilsætte ikke-plastiske, saakaldte magre Stoffer, som ikke trække sig sammen ved Brænding. Hertil hører Sand, stødt Qvarts, Flinte- steen og Affald af brændte ildfaste Leervarer, det sidste bekjendt under Navnet Chamotte. Undertiden anvender man Kulstøv og Saugspaaner, men har derved den Bi- hensigt at fremstille porøse Varer, fordi disse Stoffer brænde bort ved Glødningen. Tilsætningen af de magre Stoffer medfører tillige den anden Fordeel, at Massen tørrer lettere og mere eensformigt. Disse Fordele opveie fuldkomment den Ulempe, at den mindre plastiske Masse bliver vanskeligere at bearbeide og forme til det be- stemte Redskab. Forholdet ved Opvarmning til Glødhede spalter Leer- arterne i de usmeltelige og de smeltelige. Til de usmeltelige hører Porcelainsj orden (Kaolinet) og Pibeleret. Kaolinet, som er sammensat efter den che- miske Formel A12O3. SiO3 + 2 HO, findes endnu som saadant paa selve Leiringsstedet af den Bjergart, af hvil- ken det er dannet ved Forvittringen, hvilket man seer deraf, at Massen ofte er blandet med de øvrige Rester af Forvittringen. Der findes saaledes spredt i hele Mas- ser geleeagtig Kiselsyre, som kan udtrækkes med Kali- opløsning, endvidere Qvarts, som har udgjort en af Bjerg- massens Bestanddele, saavelsom noget Feldspath, der har undgaaet Forvittringen, hvorimod det opløselige kiselsure Kali er bleven udvasket ved det nedstrømmende Regn- vand. Den i reen Tilstand hvide og plastiske Porcelain- jord bliver mere mager og svagt farvet af disse Indblan- dinger, som dog kunne bortskaffes ved en Slemning, det vil sige en Udrøring med Vand, hvorved de omtalte 21