Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

322 Stoffer, som ere mere vægtfyldige, først synke tilbunds, saaat de kunne fraskilles. Hos os forekommer Kaolin paa Bornholm, dannet ved Forvittring af Gneis, som er en granitagtig Steenart. Desuden findes det i Frank- rig, England og flere Steder i Tydskland, og udgjør der Basis for Landenes Porcelainsfabrikation; ligeledes i China, som har givet Impulsen ti] den europæiske Fabrikation og fra hvilket Benævnelsen Kaolin stammer. Pibeleret, som har sit Navn af sin Anvendelse til de hvide Kridtpiber, er ligeledes ildfast, mer« eller min- dre farvet, men brænder sig hvidt og besidder Plasticitet i langt høiere Grad end Kaolinet; men ligesom dette be- staaer det væsenligt kun af de for Leret eiendommelige tre Stoffer, Kiselsyre, Leerjord og Vand. De smelte- lige Leerarter derimod indeholde fremmede Indblandin- ger, navnligt Kalk og Jernilte, som ved en vis høiere Varmegrad danne en smeltelig, sortfarvet, glasagtig For- bindelse med den kiselsure Leerjord. Til dem lienhører det almindelige Pottemager leer, som bruges til Muiir- steen, Tagsteen, Urtepotter, Drainrør og lignende simplere Leervarer. Disse Gjenstandes gule Farve skyldes tilstede- værende Kalk, hvorimod Jern ved at ilte sig til Jern- tveüte meddeler det brændte Leer den bekjendte røde Farve. Førend Massen kan underkastes Brændingen, maa den undergaae'forskjellige mechaniske Behandlinger, sigtende til at gjøre den saa eensartet som muligt. I modsat Tilfælde vil Brændingen give en forvandsket Form, fordi Svindet foregaaer ueensartet. Leret maa vel have Ind- blandinger, men disse maae i og for sig være eensartede i Form og Størrelse og ligeledes være eensartet blandede med den hele Leermasse, hvorfor Stene, grovt Sand og deslige forud fjernes ved Slemning, idet de som vægtfyldigere synke tilbunds og saaledes skilles fra. De Substanser, som man blander med Leret for at gjøre det mere magert, nemlig