Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

330 som de komme i Berøring med, og det Samme* er Til- fældet med den fine Fajance ; i begge Tilfælde er Gla- suren gjennemsigtig, fordi det ved de første simple Varer ikke kan betale sig at anvende Noget paa at skjule den farvede Masse, og fordi den fine Fajance har en næsten hvid eller svagt guulagtig Farve, som er reen nok til ikke at behøve at skjules. Den simple Fajance derimod, som benyttes saameget til Tallerkener, har en uskjon, smudsig guul Masse, som man derfor overtrækker med en hvid, uigjennemsigtig Glasur,- dei’ skjuler den. — Porcelain saa- velsom Steentøi, hvortil de bekjendte Sylte- og Smørkrukker liøre, blive tætte (sintre) ved Brændingen, saaat de have et glasagtigt Brud og ere uigennemtrængelige for Væd- sker, men endda glaseres de for at faae et blankere og smukkere Udseende. Biscuit derimod, som skal ligne Marmor, er uglaseret Porcellain. Som Navnet siger, er Glasuren en glasagtig For- bindelse, hvor Kiselsyren er i Forbindelse med forskjellige Metalilter, efter hvilke Glasurens særegne Beskaffenhed, navnligt Smelteligheden, retter sig. De simple Pottemager- varer ere overtrukne med en Glasur af kiselsuurt Blyilte i Forbindelse med kiselsuurLeerjord, som erufarvet,gjennem- sigtig og letsmeltelig. Paa det saakaldte saltglaserede Tøi, hvortil de ovenomtalte Huusholdningskrukker saavel- som Vandledningsrør høre, er Glasuren derimod et Silicat, hvor Baserne ere Leerjord og Natron, en mere tungtsmelte- lig, men ligeledes ufarvet og gjennemsigtig Forbindelse, og de samme Egenskaber og lignende Sammensætning har Porcelainsglasuren, skjøndt Maaden, hvorpaa den anbringes paa Gjenstanden, er forskjellig. En uigjennem- sigtig Glasur faaer man ved at indblande Stoffer, som ikke opløse sig i Glasuren ved Smeltning, og den kaldes da Emaille. Den hvide Emaille paa den simple Fajance, som Tallerkener, Vandfade og de hvide saakaldte Por- eelainsovne, har faaet sin Uigjenneinsigtighed. ved Til-