Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

331 sætning af Tinsyre, den saakaldte Tinaske (SnO'-), til den blyholdige Glasur, og samme Tjeneste gjør i andre Tilfælde en Tilsætning af brændte Been, hvilke indeholde Kalk i Forbindelse deels med Kulsyre, deels med Phos- phorsyre (Phosphorets høiestes Ilte). Glasuren saavel- som Emaillen kan nu for Udseendets Skyld farves ved Tilsætning af Metalilter, som med Kiselsyren danne far- vet Glas. Af Glasuren forlanger man, at den smelter ved en Varmegrad, som Leret uden Skade kan taale. Den maa udbrede sig i et eensformigt tyndt Lag over Gjenstanden, hvilket betinges af, at den har en Tiltrækning til Leermassen, stor nok til at hindre, at den samler sig i smeltede Kugler, men ikke saa stor, at den indsuges aldeles. Meget vigtigt er det, at den ved Afkjøling og Opvarmning sammen- trækkes og udvides ligesaa stærkt som den Masse, den bedækker, da den ellers vil revne ved stærkere Forandringer i Varmegraden, hvad man hyppigt iagt- tager paa Fade og Tallerkener. Glasuren maa tillige kunne udholde de chemiske Indvirkninger, hvorfor den er udsat under Brugen; derfor bruger Chemikeren og Fa- brikanten til Opbevaring af sine ætsende Vædsker salt- glaseret Leertøi, naar Glas ikke foretrækkes, og paa samme Maade opbevarer Huusmoderen sit Syltetøi. Men det saltglaserede Tøi springer let ved Opvarm- ning, hvorfor man til Kogning anvender de simple Pottemagervarer med Blyglasur eller emaillerede Jern- gryder. Da Blyilte imidlertid med Syrer danner opløse- lige Forbindelser, der virke som en farlig Gift, og saadanne Syrer, navnligt Eddikesyre, ere tilstede i Maden, kan denne Anvendelse være farlig, naar alt det Blyilte, som findes i Glasuren, ikke er chemisk forenet med Kiselsyren. En stærk Brænding, som kjendes paa en god Klang, garanterer i Almindelighed herfor. Det kiselsure Blyilte adskilles nemlig ikke af Syrerne i Maden, men findes der frit