Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

352 vikling, idet deres store Antal bøder paa deres ringe Størrelse. Efter Dyrenes Død synke Skallerne tilbunds i Havet, hvor de efterhaanden samle sig til mere eller mindie tykke Lag, hvad man ved Lodning har overbeviist sig om; eller hvis Dyrene som Koraldyrene leve sammen i Kolonier, bygge Efterkommerne videre paa den uddøde Koralstok, indti] de nænne sig Havets Overflade for- meget. Derved dannes de store Rev, paa hvilke saa mange af det stille Havs Øer hvile. En Undersøgelse af de ældre Kalklag overbeviser os om, at den samme Dannelsesmaade have været herskende i tidligere Tid. Faxøkalken er saaledes dannet af lutter Koralbrudstykker, og Kridtet sees under Mikroskopet at indeholde en Mængde overordenligt smaa Kalkskaller, Levninger af Forverdenens Dyr. Den compacte Kalksteen, der be- nyttes som Bygningsmateriale og indtager et stort Flade- rum paa Jorden, er derimod dannet af lutter smaa mikroskopiske Krystaller. Fremkommer disse i større Former, have vi den hvide, gjennemsigtige Kalkspath, af hvilke den islandske Dobbeltspath, gjennem hvilken Gjenstandene sees dobbelt, er en Afart. Marmoret endeligt er en meget fast, haard kuLsuur Kalk med Brud, som har sin Glands fra Krystalblade, som krydse hverandre paa de forskjeHigste Maader, uden at større Krystaller have kunnet dannes, medens paa den anden Side dog Krystallisationen er skredet videre frem end ved den ovenomtalte compacte Kalksteen. Det er inter- essant, at det paa kunstig Maade er lykkedes at om- danne Kridt til Marmor, ved nemlig under Anvendelse af Lufttryk at udsætte det for stærk Glødhede; thi der gives derved Geologen, som studerer Jordudviklingen, et Fingerpeg om, at Marmoret kan være dannet af Kridtet eller Kalkstenen ved Indvirkning af Jordkjærnens Varme, medens Massen har været underkastet et stærkt Tryk af ovenover leirede Bjergmasser. — Den kulsure Kalk er