Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

353 uopløselig i reentVand, men noget opløselig i Vand, der indeholder Kulsyre, hvilket navnligt er Tilfældet med Kilde- og Brøndvand, saakaldet haardt Vand. Da Vand, som er underkastet et stærkt Tryk, kan op- tage mere Kulsyre, altsaa ogsaa mere kulsuur Kalk, maa saadant Vand afgive en Mængde Kulsyre og kulsuur Kalk, naar Trykket formindskes. Dette er Tilfældet med flere Kilder, og navnligt dem ved Carlsbad i Böhmen, hvis Vand kommer fra en stor Dybde og altsaa har været under- kastet et stort Tryk. Hele det Jordlag, hvorpaa Byen hviler, er afsat af Kilderne selv, som fremdeles forøge denne Masse os overtrække alle Gjenstande, hvorover deres Vand løber, med en Skorpe af kulsuur Kalk. Hvad Chemikeren kalder Kalk, er Iltet af Metallet Calcium, altsaa Calciumilte, som skrives med den che- miske Formel CaO. Den findes ikke i denne Tilstand i Naturen, fordi den har stor Tiltrækning baade til Vand og til Kulsyre. Den kulsure Kalk binder imidlertid ikke Syren stærkere, end at en Opvarmning til Rødglødhede uddriver den. Vi faae derved brændt Kalk (Calcium- ilte), som atter kan træde i Forbindelse med Vand, naar man blander den dermed, lædsker den. Productet heraf er den saakaldte lædskede Kalk, som blandet med Sand og Vand benyttes som Bindemiddel mellem Stenene ved Opmuringen af vore Bygninger. Brændingen udføres i Ovne af lignende Form som Høiovnen, hvori Jernet udsmeltes af sine Malme; men de ere mindre. Da den Varmegrad, som skal anvendes, ikke er høiere end c. 800° C, behøver Opmuringen ikke at være i den Grad solid og ildfast. Brændingen kan fore- tages paa to Maader. Man har continuerlige Ovne, hvor Brændingen foregaaer uafbrudt, og andre, hvor den udføres periodisk. Ds continuerlige kunns væis indrettede saaledes, at man foroven jevnligt fylder en Blanding af Kalksteen og Brændsel ind, medens man forneden 23