Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

370 og med Forbigaaelse af Dyrets Betydning som Nærings- middel for Mennesket udelukkende dvæle ved de egenligt industrielle Anvendelser, der gjøres af de døde Dyrs forskjellige Dele, vil det sees, at Dyrestofferne spille en stor Rolle i Industrien. Af Huden og de dermed be- slægtede Dannelser vindes Læder, Liim, Pelsværk, Haar, Uld og Fjeder, Fedtstofferne give os Belysningsmateriale og anvendes til Fabrikation af Sæbe, af Hornsubstan- serne fabrikeres forskjellige Luxus- og Brugsgenstande, og de danne paa Grund af deres Indhold af Qvælstof og Kulstof Grundlaget for Fabrikationen af Cyanets (C2N) forskjellige Forbindelser, hvortil Berlinerblaat hører; Been- substanserne benyttes af Dreieren ligesom Hornet, medens de simplere Slags, som Hvirveldyrenes Knogler, give deels Liim af deres Bruskindhold, deels Phosphor, som vindes af den phosphorsure Kalk, som de altid indeholde; brændte uden Luftens Adgang give Benene Kul, som have den fortrinlige Egenskab, navnligt i pulveriseret Tilstand, at indsuge Luftarter, opløste Salte og Farvestoffer, hvorfor de benyttes meget til Rensning og Affarvning af Sukker- saften. Af de dyriske Fedtstoffer fremstilles Belysnings- stoffer og Sæbe. Blodet benyttes til Klaring af Vædsker, fordi det indeholder Æggehvide, som løber sammen ved Kogning og indeslutter alle i Vædsken uopløste Dele, der saaledes falde tilbunds; forkullet giver det ligesom Læder og Horn meget qvælstofholdige Kul og kan derfor ligesom disse Substanser benyttes til Fremstilling af Cyanforbindelser. Dyrets Udtømmelser endeligt føres af den fornuftige Landmand tilbage til Marken, hvorved dennes Frugtbarhed tildeels bevares. Trods disse mangfoldige Anvendelser, der gjøres af Dyret, maa dets Betydning i Industrien dog sikkert sættes under Plantens. Det vil i denne Henseende være tilstrækkeligt at minde om Plantens vigtigste Anvendelser. Træet ud- gjør saaledes et almindeligt Bygningsmateriale. Vedet