Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

369 stiv og uigjennemtrængelig for Vædsker, saaat den ikke længer deeltager i Ernæringen, som Tilfældet er med Cellerne i Vedet. Barkens Celler angribes af den ydre Luft og Fugtighed, Cellestoffet forandres og omdannes til bruunlige organiske Substanser, som under Eet kaldes Humusforbindelser, de samme, der fremtræde som Pro- duct af Plantelevningers Forraadnelse i Jorden. Ved denne Proces dannes tillige noget Garvestof, som giver mange Barksorter technisk Betydning. De Celler endeligt, som sammensætte Marven, kunne døe aldeles bort uden Skade for Træet, fordi de ikke tage Deel i Ernæringen, saaat et huult Træ kan groe ligesaa frodigt, som om Marven endnu fandtes. — I industriel Henseende er Cellevæggens Betydning langt ringere end Celleindholdets; kun naar Plan- ten anvendes som Brændsel eller som Gavntømmer kom- mer det af fortykkede Vedceller dannede Ved i væsenlig Betragtning, ligesom det er Cellestoffet, der giver Hør- ren, Hampen og Bomulden deres Styrke. Derimod findes alle de andre technisk vigtige Stoffer, som skulle omtales nedenfor, udelukkende indeni Cellen, i opløst eller i fast Tilstand svømmende i Cellevædsken. Dyret, som er en meget høiere staaende Organisme, har heller ikke en saa simpel Sammensætning som Plan- ten. Vi kunne her ikke eftervise et enkelt Elementar- organ, hvoraf det hele Legeme er opbygget; hvert større Organ har sit. I Kjødet træffe vi Muskeltrevler, i Blodet Blodkugler og i Fedtsubstansen Celler. Den hele Ernæring er ogsaa meget mere kunstig og beundringsværdig, idet der samtidigt er en Række af Organer virksomme, hvis Bestemmelse ikke i alle Tilfælde er lige klar. Tillige træffe vi ved en Betragtning af de forskj eilige Dyreklasser en langt større Afvexling i Former og Bygning end i Planteverdenen. Naar vi see bort fra den Benyttelse, der gjøres af Dyret i levende Live til Arbeide og Production af Fødemidler, 24