Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
indsugede Stoffer, som bar deres Omdannelse til organiske
Stoffer tilfølge. Saftstigningen skeer ikke ved en Haar-
rørsvirkning, som er Grunden til, at f. Ex. Vand stiger
op i et Stykke hvidt Sukker. Thi Saften stiger ikke op
gjennem fine Rør eller Gange mellem de enkelte Celler,
men gjennem selve Cellevæggen og videre fra Celle til
Celle, idet den trænger gjennem de fælles Vægge. Dette
skyldes en Kraft, som vi kalde Endosmose. Den yttrer
sig ved, at to ulige vægtfyldige Vædsker, som kun ere
adskilte ved en organisk Hinde, f. Ex. en Blære, blande
sig gjennem Hinden, idet de gjennemtrænge denne ulige
stærkt. Der vi] trænge mere igjennem Hinden af den
mindre vægtfyldige, og deraf følger, at Rumfanget af
den mere vægtfyldige Vædske vil stige. Dette finder
Sted i Planten. Efterhaanden som Saften stiger i Plan-
ten, bliver den mere og mere forandret, deels ved Dan-
nelsen af Stoffer, som opløse sig deri, deels ved For-
dampning af en Deel Vand. Den mindre vægtfyldige
Vædske befinder sig forneden, og den vil altsaa trænge
i størst Mængde gjennem Cellevæggen, som er en orga-
nisk Hinde.
Under Plantens Væxt foregaaer der Forandringer med
de engang dannede Celler. I Begyndelsen bestaaer Celle-
væggen af en blød, slimet Substans; men med Alderen
opnaaer den større Fasthed og forandrer tillige sin Form
og Tykkelse. Paa Grund af den uafbrudte Strøm af
Næringsvædske, der trænger igjennem Cellevæggen, voxer
den især efter Længden, og vi faae da en tynd, meget
langstrakt Celle istedetfor den oprindelige afrundede.
Fremmede Stoffer afleire sig i Cellevæggen, hos Græs-
arterne f. Ex. Kiselsyre, som giver Græsstænglen sin
store Haardhed, saaat Bambusrøret endog giver Gnister
mod Staal. Ved den rigelige Ernæring af Cellen afsætte
sig ligeledes nye Lag indenfor den oprindelige Cellevæg,
saaat Huulheden næsten bliver opfyldt, Cellevæggen tyk,