Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

368 indsugede Stoffer, som bar deres Omdannelse til organiske Stoffer tilfølge. Saftstigningen skeer ikke ved en Haar- rørsvirkning, som er Grunden til, at f. Ex. Vand stiger op i et Stykke hvidt Sukker. Thi Saften stiger ikke op gjennem fine Rør eller Gange mellem de enkelte Celler, men gjennem selve Cellevæggen og videre fra Celle til Celle, idet den trænger gjennem de fælles Vægge. Dette skyldes en Kraft, som vi kalde Endosmose. Den yttrer sig ved, at to ulige vægtfyldige Vædsker, som kun ere adskilte ved en organisk Hinde, f. Ex. en Blære, blande sig gjennem Hinden, idet de gjennemtrænge denne ulige stærkt. Der vi] trænge mere igjennem Hinden af den mindre vægtfyldige, og deraf følger, at Rumfanget af den mere vægtfyldige Vædske vil stige. Dette finder Sted i Planten. Efterhaanden som Saften stiger i Plan- ten, bliver den mere og mere forandret, deels ved Dan- nelsen af Stoffer, som opløse sig deri, deels ved For- dampning af en Deel Vand. Den mindre vægtfyldige Vædske befinder sig forneden, og den vil altsaa trænge i størst Mængde gjennem Cellevæggen, som er en orga- nisk Hinde. Under Plantens Væxt foregaaer der Forandringer med de engang dannede Celler. I Begyndelsen bestaaer Celle- væggen af en blød, slimet Substans; men med Alderen opnaaer den større Fasthed og forandrer tillige sin Form og Tykkelse. Paa Grund af den uafbrudte Strøm af Næringsvædske, der trænger igjennem Cellevæggen, voxer den især efter Længden, og vi faae da en tynd, meget langstrakt Celle istedetfor den oprindelige afrundede. Fremmede Stoffer afleire sig i Cellevæggen, hos Græs- arterne f. Ex. Kiselsyre, som giver Græsstænglen sin store Haardhed, saaat Bambusrøret endog giver Gnister mod Staal. Ved den rigelige Ernæring af Cellen afsætte sig ligeledes nye Lag indenfor den oprindelige Cellevæg, saaat Huulheden næsten bliver opfyldt, Cellevæggen tyk,