Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

374 giftigt. Det træder i Forbindelse med Ilt i to Forhold deels til et basisk Ilte, deels til en Syre, danner to til- svarende Forbindelser med Chlor, forbinder sig endvidere med Cyan, med Svovl i to Mængdeforhold, saaat det i alle sine Forbindelser aldeles forholder sig som Metal. Derfor faae de sammensatte Radicaler ogeaa deres sær- egne chemiske Betegnelse, og de tre omtalte betegnes henholdsviis Cy, Ae og Kd. Disse saavelsom mange andre sammensatte Radicaler ere fremstillede i fri Til- stand; men selv om dette i andre Tilfælde ikke er lykkedes, tør man dog af Analogien slutte sig tiJ saadanne Radi- calers virkelige Existens, naar man seer, at en saadan Atomgruppe uforandret føres over gjennem en heel Række af foiskjellige Forbindelser. Ved mange Stoffer er det ikke endnu lykkedes at paavise Radicalet og saaledes simplificeie Betegnelsen og Opfattelsen, men yderligere Undeisøgelser ville ogsaa i denne Henseende bringe nye Berigelser. Et Beviis for Tilstedeværelsen af sammensatte Radi- caler have vi i de saakaldte isomere Stoffer. Derved forstaae vi saadanne, som bestaae af samme Grund- stoffer i samme Mængdeforhold, men dog have forskjel- lige baade chemiske og physiske Egenskaber. Grunden heitil er den, at de sammensættende Grundstoffer have grupperet sig paa forskjellig Maade i de to Legemer. I enkelte Tilfælde kunne vi paavise Oprindelsen til denne Foiskjellighed i chemisk Henseende, fordi vi kjende de to Legemers Tilblivelsesmaade og deres Radicaler, men deraf kunne vi da slutte, at Grunden maa være den samme ogsaa i de Tilfælde, hvor vor Kundskab ikke strækker saa vidt. De organiske Stoffer udmærke sig ikke ved nogen stor Bestandighed, og de adskilles desto lettere, jo mere sammensat deres Forbindelse er. Ved Anvendelsen af stærk Varme blive de fleste sønderdeelte i mere enkelt