Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

387 spalte sig i to Æqvivalenter Viinaand og 4 Æqvivalenter Kulsyre efter Formlen C12H12O12 = 2 (C4H6O2) 4- 4 (CO2). Efter dette vil det indsees, at man kan benytte det kunstigt fremstillede Druesukker som Tilsætning ved Fabrikationen af 01, Viin og Brændeviin for at opnaae et Produkt, som indeholder mere Viinaand, altsaa er stærkere. Dog benytter man hertil ikke saameget det ved Svovlsyre fremstillede, da dette har en eien- dommelig Smag og oftest indeholder lidt Svovlsyre, som det, der paa fabrikmæssig Maade er fremstillet af Stivelse ved. Hjælp af Malt; thi denne, som er spiret Byg, indeholder Diastasen dannet i sig. Druesukkeret kan ogsaa fremstilles af andre Stoffer blandt Kulhydraterne, saaledes af Gummi og Cellulose; og da Cellulose udgjør Hovedbestanddeten af Træet og Straaet, indsees det, at man paa disse Stof- fer gjennem Druesukkeret som Mellemled vilde kunne grunde en Fremstilling af Viinaand. Rørsukkeret om- dannes ligeledes ved Syrens Hjælp til Druesukker under samtidig Dannelse af Frugtsukker, og det samme skeer, naar Rørsukkeret kommer i Berøring med Gjær, hvor- ved Gjæringen indtræder; thi det er Druesukker og ikke Rørsukker, som undergaaer den Gjæring, hvorved Viin- aand dannes, den saakaldte vinøse Gjæring. Rørsukkeret eller, som det i daglig Tale benæv- nes, Sukkeret, har for et Par Hundrede Aar siden ikke været en saa vigtig Brugsartikel som nu. Først Ind- førelsen og den overhaandtagende Nydelse af Theen og Kaffen havde et forøget Forbrug af Sukker til Følge. Det forøgede Forbrug maatte selvfølgeligt være be- tinget af en tiltagende Dyrkning af Sukkerrøret, af hvis Saft Sukkeret dengang udelukkende blev vundet. Denne Plante, som hører hjemme i Indien og China, bragtes af Araberne til Middelhavslandene, hvor den navnligt paa Sicilien skal have været dyrket meget i det 12te Aar- hundrede, og herfra blev den i det 15de Aarhundrede af 25*