Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
389 bringes paa Møllen for at knuses. Stubben dækkes med Jord og skyder nye Rodskud, hvis Størrelse dog aftager Aar for Aar, saaat en ny Plantning tilsidst bliver nødvendig. Sukkerrøret maa udpi’esses i saa frisk Tilstand som muligt, da ellers en Gjæring let kan indtræde, hvorved Sukkerniængden formindskes. Det friske indeholder om- trent 18 Procent Sukker opløst, Resten bestaaer afVand (72 Procent), Træsubstants og forskjellige opløste Salte. Det presses først ved at passere mellem et System af Valser, hvorved Saften drives ud, men Presningen udføres saa ufuldstændigt, at man i Almindelighed kun vinder 8 Procent, medens de øvrige 10 Procent gaae tabt. Paa en Maade er man nødt til ikke at drive Udpresningen for vidt, fordi de udpressede Stængler, det saakaldte Bagasse, benyttes til Brændsel, en Artikel, hvorpaa der i Sukkerlandene er stor Mangel, og en stærk Udpresning vilde give Massen en Form, som er mindre hensigtsmæs- sig for et Brændsel. Saften, som har samlet sig under Valserne, blivei- derpaa inddamp et til Krystallisation og bringes i det Øieined i den øverste af flere terrasse- formigt opstillede Afdampningspander, som opvarmes af et enkelt Ildsted. Samtidigt bliver Saften klaret ved Tilsætning af Kalk, som under Kogning bevirker Ud- skillelsen af de gummiagtige, æggehvideagtige og andre Stoffer, som Saften indeholder, og som udskille sig paa Overfladen af Vædsken som Skum, der tages af. Man lader Saften løbe ned i den næste Pande, derfra i den paafølgende o. s. fr., idet der bestandigt skummes. Til- sidst bringes den i den Pande, som staaer umiddelbart over Ilden, hvor den da inddampes saa stærkt, at Kry- stallisationen begynder. Derefter tømmes den ud i en sær- egen Krystalbakke, hvor der skeer en livlig Udskillelse af Krystaller, som man ved bestandig Omrøring søger at faae saa smaa som muligt, da de saaledes indeslutte mindst Saft. Dannes ingen flere Krystaller, fyldes hele